Nordkorea advarer Kina: Det får 'alvorlige konsekvenser'

Nordkoreas eneste magtfulde allierede, Kina, bliver advaret mod at teste nabolandets tålmodighed

(Foto: AP Photo/Wong Maye-E)
(Foto: AP Photo/Wong Maye-E)

Kina er det eneste land væsentlige land, som støtter Kim Jong-un og hans tropper. Men nu advarer Nordkorea advarer gennem sit statslige nyhedsbureau, KCNA, Kina om 'alvorlige konsekvenser, hvis nabolandet igen kommenterer Nordkoreas atomprogram.

- Nordkorea vil aldrig tigge om at bevare venskabet med Kina og sætte sit atomprogram på spil, hedder det i en kommentar på KCNA.

Ro på!
Kina opfordrede onsdag alle lande, som på den ene eller anden måde er involveret i krisen på den koreanske halvø, om at bevare roen og 'holde op med at irritere hinanden', skrev Reuters.

I kinesiske statsmedier har kommentatorer talt for at indføre hårdere sanktioner over for Nordkorea på grund af landets atomvåbenprogram.

Men de udtalelser er med til at underminere forholdet mellem de to lande ifølge kritikken på KCNA. Og Beijing skal ikke forsøge at teste grænsen for Nordkoreas tålmodighed.

Udtalelserne i de kinesiske medier er 'hensynsløse' og med til at nedbryde relationerne mellem landene.

- Kina gør klogt i at tænke over de alvorlige konsekvenser, som det kan få, hedder det i kommentaren.

Kina skal desuden være taknemmelig for, at Nordkorea i årtier har 'bidraget til at sikre fred og sikkerhed i Kina'.

Foto: AP Vi anbefaler Stort overblik: Sådan ville en krig mellem Nordkorea og USA se ud

Trump opfordrer
USA's præsident, Donald Trump, har opfordret Kina til at lægge mere pres på styret i Nordkorea for at få landet til at indstille sit atomprogram.

Onsdag oplyste den amerikanske udenrigsminister, Rex Tillerson, at USA ønsker at teste Kinas villighed til at anvende landets indflydelse med regimet i Nordkorea.

Kina suspenderede i februar importen af kul fra Nordkorea for resten af året. Kul er en af Nordkoreas vigtigste kilder til at skaffe udenlandsk valuta.

Som tegn på det mere anstrengte forhold har eksperter fremhævet, at Nordkoreas leder, Kim Jong-un, i sine nu fem år ved magten endnu ikke har været på officielt besøg i Kina.

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere