Nordkorea fyrede den af: Her kæler Kim Jong-Un for sin kæmpe-raket

Ny video viser ifølge nordkoreansk stats-tv den store leder give ordre til at sende satellit i kredsløb om jorden

Se et klip fra nordkoreansk stats-tv, hvor historien om raketten blev bragt (Video: KRT)

Der er næsten ingen grænser for hvor stort, det var, da Nordkorea 7. februar sendte en raket mod himlen og en satellit i kredsløb om jorden.

I hvert fald ikke hvis man netop har haft stillet ind på det nordkoreanske stats-tv, der ikke har for vane at gå af vejen for at præsentere nationens efter tv-stationens opfattelse 'mægtige' leder Kim Jong-Un i alle tænkelige forbindelser.

Således også i en af de seneste nyhedsudsendelser, hvor Kim Jong-Un til tonerne af populærmusik på de kanter efter sigende skulle besigtige den raket, som Nordkorea officielt hævder at have sendt til vejrs 7. februar.

Mens Nordkorea hævder, at formålet med raketopsendelsen var at sende en overvågning-satellit i kredsløb om jorden, så har amerikanske rumobservatører modsat konstateret, at den påståede satellit er tavs som graven. Der er overhovedet ingen liv i den, selv om den nu kredser i en stabil bane af 473 og 509 kilometer over jordens overflade.

Affyringen af Kim Jong-Un's raket førte til spontane jubelscener blandt tusindvis af tilskuere i Pyongyan-provinsen. (Foto: KCNA)
Affyringen af Kim Jong-Un's raket førte til spontane jubelscener blandt tusindvis af tilskuere i Pyongyan-provinsen. (Foto: KCNA)

Tvivl om formål
Den kredser i en bane, der bringer den op til 97,5 grader nord og syd for ækvator.

Men at satellitten skulle være helt hen i vejret, er der delte meninger om.

- Det er et stabilt kredsløb, og rapporter om, at den tumler rundt, passer ikke, siger Charles Vick, teknisk analytiker hos GlobalSecurity.org.

Nordkorea har sagt, at satellitten hedder Kwangmyongsong-4 (KMS-4) og er en observationssatellit.

Og det har igen ansporet det internationale samfund til at tro, at Nordkorea i virkeligheden er i færd med at teste et langtrækkende missilvåbenprogram. FN's sikkerhedsråd har derfor varslet sanktioner mod den kommunistiske nation.

Øjeblikket, hvor Kim Jong-Un netop har slukket sin cigaret og giver ordre om at sende Unha-3 (Mælkevejen 3) af sted. Han sidder ifølge den nordkoreanske fotograf i kommandocentret i den nordlige Pyongyan-provins. (Foto: KCNA)
Øjeblikket, hvor Kim Jong-Un netop har slukket sin cigaret og giver ordre om at sende Unha-3 (Mælkevejen 3) af sted. Han sidder ifølge den nordkoreanske fotograf i kommandocentret i den nordlige Pyongyan-provins. (Foto: KCNA)

Raket i nationale farver
Det er tilsyneladende ikke noget, der afskrækker Kim Jong-Un, som i videoen ses smile, mens han næsten kæler på siden af det, som den nationale tv-reporter udnævner til at være netop den raket, der blev sendt op 7. februar. Raketten er dekoreret i det nordkoreanske flags farver.

Senere i videoen ses Kim Jong-Un sammen med noget af det militære personale, som ifølge nordkoreansk stats-tv stod for den 'succesfulde' opsendelse.

Og så vises den i bogstaveligste forstand rystende opsendelse af raketten, som sker for fuld musik.

Flere satellitter meldes på vej
Styret i Nordkorea har tidligere varslet FN om, at landet ville opskyde en raket mellem 8. og 25. februar. Efterfølgende fremrykkede Nordkorea planerne til at kunne blive eksekveret allerede 7. februar.

Ifølge Nordkoreas stats-tv vil satellitten Kwangmyongsong-4 gå i kredsløb om Jorden, og landet vil yderligere sende flere raketter op i fremtiden, lyder det.

En række lande har ellers advaret Nordkorea mod at gennemføre planen om at opskyde en raket. Blandt andet blev meldingen fra Nordkorea om en forestående affyring mødt af massiv kritik fra blandt andet Sydkorea, Japan og USA.

1 af 2 Umiddelbart inden opsendelsen tog Kim Jong-Un en smøg i kommandocentret. (Foto: KNSA)
2 af 2 Kim Jong-Un tog selv ansvaret for både at tage sig kærligt af raketten inden affyring og at tælle ned. (Foto: Nordkoreansk stats-tv)
64 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere