Nordkorea takker nej til coronavacciner

Nordkorea ønsker ikke at tage imod tre millioner coronavacciner. Ifølge landet selv har de nemlig ikke haft et eneste coronatilfælde

Nordkorea takker nej til coronavacciner

Nordkoreas leder Kim Jong Un. Nord Korea ønsker ikke coronavacciner. Ind til videre har de takket nej til vacciner ad to omgange. Angiveligt skulle være bange for bivirkninger.

Nordkorea har, ifølge BBC, netop sagt nej tak til tre millioner coronavacciner.

Og det er der måske en grund til. Landet har nemlig angiveligt ikke haft et eneste coronatilfælde. 37.291 mennesker er testet for Covid-19 i Nordkorea, og alle tests viste negativ, lyder det fra WHO.

Nationen har også kørt med strenge coronarestriktioner. Siden begyndelsen af pandemien har de for eksempel haft lukkede grænser. Et tiltag de gennemførte som et af de første lande.

Bange for bivirkninger
Ifølge en talsperson fra den nordkoreanske administration ønsker Nordkorea, at vaccinerne gives til et land, som har betydeligt brug for dem.

I denne omgang blev Nordkorea tilbudt den kinesiske Sinovac-vaccine. Tidligere har Nordkorea også takket nej til AstraZeneca. De var bekymrede for de potentielle bivirkninger ved vaccinen. Det kunne en sydkoreansk tænketank, som har forbindelse til Nordkoreas administration, fortælle. AstraZeneca blev tilbudt til Nordkorea i juli i år, og de blev tilbudt omkring to millioner doser.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Nordkorea har et stort problem med fødevarermangel. En blanding af øversvømmelser, corona og sankioner har sat landet i en situation, hvor en stor del af befolkningen sulter. I følge en NGO er det op mod 10 millioner, som sulter. Foto: Ritzau Scanpix
Nordkorea har et stort problem med fødevarermangel. En blanding af øversvømmelser, corona og sankioner har sat landet i en situation, hvor en stor del af befolkningen sulter. I følge en NGO er det op mod 10 millioner, som sulter. Foto: Ritzau Scanpix
 

Mangler mad
Ekstra Bladet har tidligere på sommeren beskrevet, hvordan Nordkorea var i en penibel fødevarersituation.

Landet er endt i en situation, hvor der er en enorm mangel på fødevarer som følge af oversvømmelser, coronavirus og internationale sanktioner mod landet.

Det er ingen hemmelighed, at Nordkoreas befolkning ikke svømmer i et overskud af mad. Men det er alligevel sjældent, at regeringen anerkender problemet.

I en pressemeddelelse fra ngo'en Mission Øst lyder det, at 10 millioner nordkoreanere skulle mangle mad i august grundet dårlig høst.