Nordkorea truer USA med atomvåben

Kim Jong-un er klar til at affyre atombomber mod USA, hvis de angriber Nordkorea

Nordkoreas leder, Kim Jong-un er klar til at trykke på den 'røde knap' og affyre landets atomvåben, hvis Nordkorea bliver angrebet. (Foto: AP)
Nordkoreas leder, Kim Jong-un er klar til at trykke på den 'røde knap' og affyre landets atomvåben, hvis Nordkorea bliver angrebet. (Foto: AP)

Freden varer sjældent længe i Nordkorea.

Kun få uger efter at Nordkorea afsluttede den seneste strid med Sydkorea, er de på krigsstien igen.

Se også: Grænsekrig: Sydkorea skyder over grænsen til Nordkorea

Styret i Pyongyang truer USA med, at de vil besvare enhver fjendtlighed mod Nordkorea med atomvåben. Styret er i gang med at udvikle flere og bedre atomvåben, meddeler det statsejede nyhedsmedie, KCNA.

Det er usikkert, præcist hvor udviklede Nordkoreas atomvåben er, skriver BBC, men styret i Pyongyang påstår, at de har udviklet et sprænghoved, som er lille nok til at sidde på en raket, som kan affyres med landets fjender.

Nordkoreas atomanlæg, Yongbyon blev oprindelig lukket i 2007, men i 2013 genåbnede Kim Jong-un anlægget. Og det er her, at Nordkorea udvikler plutonium til sine atomvåben.

Se også: Nordkorea og Sydkorea indgår aftale: Slut med konflikt

Spændingerne mellem USA og Nordkorea er på kogepunktet, fordi USA og Sydkorea lige har gennemført den årlige militærøvelse 'Ulchi Freedom', der skal forberede sydkoreanske soldater på et angreb fra Nordkorea. 80.000 Sydkoreanske og Amerikanske tropper deltog i øvelsen.

67 kommentarer
Vis kommentarer