Annonce:
Annonce:

Nordkoreanere meldes stærkt bekymrede over Kim Jong-uns vægttab

Det knuser nordkoreanernes hjerter at se en 'udmagret' udgave af leder Kim Jong-un, siger borger til stats-tv

Nordkorea-leder Kim Jong-un under et møde i sit parti. Billedet er frigivet af Nordkoreas nyhedsbureau KCNA 18. juni - altså godt en uge før meldingerne om, at borgere er bekymrede for hans vægttab. Arkivfoto: Kcna/Reuters
Nordkorea-leder Kim Jong-un under et møde i sit parti. Billedet er frigivet af Nordkoreas nyhedsbureau KCNA 18. juni - altså godt en uge før meldingerne om, at borgere er bekymrede for hans vægttab. Arkivfoto: Kcna/Reuters
Annonce:
Følg Samfund

Alle i Nordkorea er knust over leder Kim Jong-uns tilsyneladende vægttab.

Det siger en uidentificeret borger i Pyongyang, Nordkoreas hovedstad, til landets stramt kontrollerede statsmedie.

Borgeren udtrykte bekymringen efter at have set nylige optagelser af Kim Jong-un.

- At se vores respekterede leder se så udmagret ud knuser vort folks hjerter så meget.

- Alle siger, at de blev bragt til tårer, siger borgeren i interviewet på statskanalen KRT.

Det sjældne udsagn om lederen kommer, efter at udenlandske analytikere i begyndelsen af juni bemærkede, at den 37-årige leder virkede til at have tabt sig betydeligt.

I klippet på stats-tv ses borgere i Pyongyang kigge på en stor skærm udenfor. Skærmen viser en koncert, hvor Kim Jong-un og andre partifæller deltager som gæster.

Reuters har ikke selvstændigt kunnet bekræfte ægtheden af klippet.

Udsendelsen på stats-tv forklarer ikke, hvad der ligger bag Kim Jong-uns vægttab.

Efter en måneds fravær var lederen tilbage på stats-tv tidligere i juni. Her påpegede analytikere ved NK News, som er en hjemmeside med base i Sydkorea med fokus på Nordkorea, Kim Jong-uns vægttab.

De fremhævede blandt andet, at hans ur var blevet strammet for at sidde ordentligt på hans nu tyndere håndled.

Kim Jong-un sidder tungt på magten i Nordkorea. Og da der er usikkerhed om, hvem der skal følge efter ham, holder internationale medier, spiontjenester og specialister nøje øje med hans helbred.

Sidste år eksploderede spekulationerne om hans helbred. Det skete, i kølvandet på at han 15. april missede fejringen af Nordkorea-grundlægger Kim Il-sungs fødselsdag.

Han var først tilbage i offentligheden igen tidligt i maj.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Svulster og skandaler trives i tavshed
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: