Annonce:
Annonce:

Nordkoreansk afhopper: - Kan kun ske på Kims ordre

Tidligere højtstående officer i Nordkorea taler ud over for BBC om tiden i Nordkorea

Den nordkoreanske leder, Kim Jong-un. Foto: Ritzau Scanpix
Den nordkoreanske leder, Kim Jong-un. Foto: Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Samfund

Det er yderst sjældent, at nogen detaljer slipper ud fra verdens vel nok mest lukkede land.

Og når de gør, skal det holdes ud i en særdeles strakt arm.

Ikke desto mindre taler en tidligere højtstående officer fra Nordkoreas spionagenturer nu ud om tiden i landet.

Det sker i et interview med BBC.

Manden, der i interviewet kaldes Kim Kuk-song, har brugt 30 år i toppen af de magtfulde spionagebureauer, inden han i 2014 flygtede til Sydkorea.

En tid hvor han ifølge interviewet selv stod bag mange af de grufulde handlinger, som Nordkorea udførte for at bevare magten hos den øverste leder og for at holde øje med naboerne mod syd.

Nedsatte dødspatrulje
I interviewet fortæller han blandt andet om de første år under den nuværende leder, Kim Jong-un, der ville etablere sig selv som en 'kriger' op til, at han skulle overtage magten i landet efter sin far.

Annonce:

Det betød blandt andet, at han i 2009 nedsatte en 'terror-taskforce', der fik til opgave at dræbe Hwang Jap-yop, der var flygtet til Sydkorea i 1997, efter at han ellers i en årrække havde været et af landets mest magtfulde embedsmænd.

Ifølge Kim Kuk-song stod han selv for at planlægge og udføre attentatet mod Hwang Jap-yop, som dog endte med at mislykkes.

Nordkorea har alle dage afvist at have noget med drabsforsøget at gøre, om end to højtstående nordkoreanske officerer stadig afsoner en dom for deres rolle i sagen. Kim Kuk-song efterlader dog ikke nogen tvivl om, at det var et ønske fra højeste sted at eliminere afhopperen.

- I Nordkorea er terror et politisk redskab, der beskytter Kim Jong-il og Kim Jong-uns højeste nåde. Det var en gave for at demonstrere efterfølgerens loyalitet over for hans store leder, siger Kim Kuk-song.

Den daværende leder Kim Jong-il sammen med Kim Jong-un, der formelt overtog magten efter sin afdøde far i 2012. Foto: Kyodo/Reuters/Ritzau Scanpix
Den daværende leder Kim Jong-il sammen med Kim Jong-un, der formelt overtog magten efter sin afdøde far i 2012. Foto: Kyodo/Reuters/Ritzau Scanpix
 

Kan ikke bare bygge en vej
I det hele taget sker der intet i Nordkorea, uden at den øverste leder har været direkte involveret, fortæller han.

- I Nordkorea kan man ikke engang bygge en vej, uden at det er blevet godkendt direkte af Den Store Leder, fortæller han.

Annonce:

Han nævner her blandt andet angreb på et sydkoreansk skib ved navn Cheonan i 2010, hvor 46 mistede livet, og et angreb på den sydkoreanske ø Yeonpyeong samme år, hvor fire mistede livet. Begge gange var man i Nordkorea ikke i tvivl om, at landet stod bag, og at det var godkendt i toppen.

- Denne form for militært arbejde er designet og implementeret på Kim Jong-uns specielle ordrer. Det er en bedrift, siger han.

Foto: STR/KCNA via KNS/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: STR/KCNA via KNS/AFP/Ritzau Scanpix
 

'Intet har ændret sig'
I interviewet fortæller han desuden, hvordan Nordkorea har tyet til salg af stoffer og våben, når de har manglet midler. Noget der af mange lande længe har været betragtet som en kendsgerning.

Kim Kuk-song fortæller, at man i Nordkorea har haft den samme tilgang i årevis, og at de næppe har ændret sig, selvom Kim Jong-un på det seneste har vist tegn på opblødning og har sagt, at han er interesseret i at tale med Sydkorea.

- Det er flere år siden, jeg kom hertil (til Sydkorea, red.), men Nordkorea har slet ikke ændret sig. Den strategi, vi igangsatte, fortsætter. Det, du skal vide, er, at Nordkorea ikke har ændret sig 0,01 procent, siger han.

Annonce:

BBC understreger, at de ikke har haft mulighed for at efterprøve påstandene, som Kim Kik-song er kommet med i interviewet.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Her har Mette Frederiksen tabt stort set alle slag
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: