Nordkoreansk atom-trussel ’større end nogensinde’: Nu tester USA angreb

Bare to uger efter nordkoreansk atomprøvesprængning tester USA og Sydkorea angreb på nukleart anlæg

Følg Samfund

For mindre end to uger siden gennemførte Nordkorea landets femte atomprøvesprængning. Nyheden kom frem på den nordkoreanske nationaldag gennem diktaturstatens nyhedsbureau KCNA. Sprængningen blev kaldt for 'succesfuld' og den ’kraftigste nogensinde’. Samtidig meddelte landet, at de ’altid er klar til at hævne sig mod fjender’.

Prøvesprængningen gav genlyd i store internationale medier, og nu fortæller en kilde fra det sydkoreanske forsvarsministerium til CNN, at landet sammen med USA tester, hvordan de vil udføre et angreb på et nukleart anlæg.

De oplyser, at øvelsen ikke er specifikt rettet mod et nordkoreansk anlæg, på trods af, at nyheden kommer kort efter den anden nordkoreanske prøvesprængning på bare et år. Samtidig vil USA og Sydkorea også simulere, hvordan de vil reagere ved et muligt missilangreb.

Opsigtsvækkende læk: Nordkoreas hjemmesider afsløret

Truer mere end nogensinde
Atomprøvesprængningerne i Nordkorea vækker både global harme og bekymring, mens de omkringliggende lande, heriblandt Japan, advarer imod udviklingen. Den japanske premierminister Shinzo Abe siger torsdag, at trusselsniveauet er højere end nogensinde.

- Der er ingen anden mulighed end at sige, at truslen nu har nået en helt ny dimension, sammenlignet med hvad man tidligere har set, siger premierministeren, som opfordrer FN til at ’indikere en umiskendelig holdning til denne trussel’.

Truslen kommer specielt tæt på japanerne, når Nordkorea prøveaffyrer ballistiske missiler. Alene i år har Kim Jong-uns regime affyret 21 missiler, hvor flere af dem har landet i japansk farvand.

- Det er udelukkende et spørgsmål om held, at ingen kommercielle fly eller skibe har lidt nogen skade under disse hændelser, siger Shinzo Abe.

Spiller med musklerne
Onsdag valgte USA ifølge Reuters at sende to kampfly ind over en tidligere sydkoreansk militærzone. Det var to B-1B-bombefly, som skal være med til at understrege den stærke militære forbindelse mellem Sydkorea og amerikanerne, fortæller chef fra det amerikanske flyvevåben Thomas Bergeson.

- Det, vi viser i dag, er blot en af de mange redskaber, vi har, siger han.

B-1B Lancer-bombefly ved Edwards Air Force Base i Californien. (Foto: Roger Ressmeyer)
B-1B Lancer-bombefly ved Edwards Air Force Base i Californien. (Foto: Roger Ressmeyer)

Nordkorea oplyser gennem deres nyhedsbureau, at det denne type reaktioner viser, 'frygten for den stigende styrke af DPRK' (Democratic People's Republic of Korea, red.).

Nordkorea tester ny type missilmotor

Styresystem
Den forestående øvelse på prøveangreb af et atomanlæg skal testes med et såkaldt GBU-31 Joint Direct Attack Munition. Det er et styresystem, som kan konvertere standard flybomber til en præcisionsbombe, som finder vej med integreret GPS-assisteret navigation.

Med andre ord monteres normale flybomber på GBU'en, som hjælper dem med at finde vej til målet.

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.