Norwegian-strejke smadrede vores studietur

To 2.g klasser havde i lang tid glædet sig til deres studietur - men det fik strejken i Norwegian sat en stopper for

Efter at have ventet i næsten to dage, besluttede de to klasser at tage hjem til Århus. (Foto: Privat)
Efter at have ventet i næsten to dage, besluttede de to klasser at tage hjem til Århus. (Foto: Privat)

Lørdag aften klokken 21.00 stod to 2.g klasser på perronen i Aarhus med taskerne pakket og passet i hånden på vej mod studietur i Budapest.

Men på grund af de Norwegian-strejken kom de to klasser aldrig afsted.

- Vi havde alle sammen set rigtig meget frem til, at vi skulle til Budapest, fortæller den 17-årige elev Peter Beck Helt Laursen til Ekstra Bladet.

- Der var planlagt et virkelig lækkert program af vores lærere, hvor vi skulle ud og se en atomreaktor, champagnefabrik, sejle på Donau og meget mere, fortæller han.

Det var allerede, da toget nåede Odense, at de to klasser blev opmærksomme på, at de potentielt ikke kom af sted på studietur.

- I Odense ser vi, at billetten er annulleret, men vi tager til Kastrup alligevel for at få rejseforsikringen udbetalt og fordi vi potentielt kan få et nyt fly, siger Peter Beck Helt Laursen.

Vagthund Her er hemmelighederne bag billige flybilletter

Trukket i langdrag
Klassernes oprindelige fly skulle afgå fra Kastrup Lufthavn tidligt søndag morgen. Men i stedet bruger de hele søndagen i lufthavnen, hvor de sidder parat til at tage af sted.

- Vi sad bare og ventede. Det var virkelig træls, fordi vi sad i uvished. Vi vidste ikke, om vi lige pludselig skulle afsted. Derfor kunne man ikke slappe af og lige få en lur eller noget, siger Peter Beck Helt Laursen.

De to gymnasieklasser bliver søndag eftermiddag tilbudt en overnatning på et hostel. Men heller ikke her får klassen meget søvn, da de skal tidligt op til deres nye afgang fra Kastrup Lufthavn. Men den afgang ender også med at blive aflyst.

- Vi havde snakket om aftenen forinden, at hvis den nye afgang blev aflyst, så ville skulle vi seriøst overveje at tage hjem. Vi havde mistet så meget af vores studietur allerede, at andet ville ikke give mening.

(Foto: Privat)
(Foto: Privat)
 

Dårlig oplevelse
Alt i alt beskriver Peter Bech Halt Laursen deres oplevelser med Norwegian som rigtig dårlig.

- Vi ventede i rigtig lang tid imens de hele tiden blev ved med at holde os hen. I stedet for at sende os af sted med et andet flyselskab, forsøgte de stadig at ombooke til deres eget, selvom det betød, at vi ikke kom på studietur, siger han.

På vej hjem i toget var humøret heller ikke højt.

- Togturen hjem var rigtig lang og stille, fordi folk var så trætte. Vi havde glædet os i rigtig lang tid og i stedet skulle vi bruge hele weekenden og mandagen i lufthavnen, siger Peter Beck Helt Laursen.

- Alle er trætte af Norwegian. Vi er trætte af, at vi ikke kunne komme af sted, siger han.

De to klasser har udsat deres studietur til efteråret, hvor de går i 3.g.

Ekspert om strejke: Det går kun ud over Norwegian

- Strejken kommer kun til at gå ud over Norwegian. Både piloterne og selskabet mister penge, siger Jørgen Stamhus, forsker i arbejdsmarkedet ved Aalborg Universitet.

Han fortæller, at selvom der kommer sympatistrejker, så bliver de andre selskaber ikke påvirket. I hvert fald ikke på negativ vis.

- Det er jo kun godt for de andre selskaber, at Norwegian er nødt til at booke om og forbrugerne nødt til at søge andre selskaber.

Ifølge Jørgen Stamhus, er både piloterne og Norwegian interesserede i at få flyene på vingerne.

- Forhandlingerne går fra time til time. Ingen har interesse i at trække tiden ud.

(Foto: Privat)
(Foto: Privat)

Seneste udvikling i sagen om Norwegian:

De to fronter i strejken er Norwegian, som ønsker at dele selskabet op i tre underselskaber, som forværrer arbejdsforholdene for piloterne. Derfor er piloterne nu i strejke. Strejken begyndte d. 28. marts med 70 piloter, men trådte voldsommere i kraft, da 650 piloter gik i strejke onsdag d. 4. marts.

Seneste nyt i sagen er, at 20.000 passagerer i dag er blevet ramt af strejken. Konflikten optrapper efter generalsekretær i Nordisk Transportarbejderføderation, Peter Lövkvist, har opfordret medlemsforbundene til at sympatistrejke. I Danmark har serviceforbundet meldt ud, at man vil sympatistrejke. Det betyder, at når strejken går i gange, vil det personale der står for rengøring, benzin og bagage m.fl. ikke være til rådighed.

Se også: Nordiske transportarbejdere kan lamme Norwegian

Se også: Norwegian afviser kritik af selskabskonstruktionen

Strejken er tirsdag aften afblæst - men følg med i aflyste fly her.

1 af 3 (Foto: Privat)
2 af 3 Her bliver poker brugt som tidsfordriv i ventetiden. (Foto: Privat)
3 af 3 Efter at have ventet i næsten to dage, besluttede de to klasser at tage hjem til Århus. (Foto: Privat)
46 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere