Novo Nordisk i enorm investering

Det vides endnu ikke, om den store investering kommer til at medføre yderligere ansættelser af medarbejdere

Novo investerer 800 millioner kroner. Foto: Novo Nordisk
Novo investerer 800 millioner kroner. Foto: Novo Nordisk

Den danske medicinalvirksomhed Novo Nordisk investerer 800 millioner kroner i at opgradere og udvide sine produktionsfaciliteter i Kalundborg. 

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse. 

Kalundborg-fabrikken producerer i øjeblikket en række produkter inden for diabetesbehandling. 

Planen er, at fabrikken skal opgraderes og udvides, så den også kan producere disse produkter i fremtiden samt næste generation af diabetesprodukter.

Se også: Novo-boss scorer lønstigning på 72 procent på tre år

Opgraderingen og udvidelserne forventes at være færdige i 2022.

Novo Nordisk oplyser i meddelelsen ikke, om investeringerne kommer til at medføre ansættelse af yderligere medarbejdere. 

Der arbejder i øjeblikket flere end 3000 ansatte på Kalundborg-fabrikken.

- Denne investering i vores produktionsfaciliteter viser vores ambition om at fortsætte med at styrke vores tilstedeværelse i Danmark og Kalundborg.

- I dag producerer vi omkring halvdelen af verdens insulin i Kalundborg, hvor vi har været til stede i 50 år.

- Siden starten på det nye årtusind har vi alene investeret mere end 16 milliarder kroner i disse faciliteter, som er en hjørnesten i vores globale produktionsnetværk, siger Michael Hallgren, der er direktør for Novo Nordisks produktion i Kalundborg, i pressemeddelelsen. 

Nyheden om investeringen i Kalundborg-fabrikken kommer, efter at Novo Nordisk torsdag offentliggjorde regnskab for 2019.

Det viste en omsætningsvækst på ni procent til 122 milliarder kroner, blandt andet takket være en vækst på det store og vigtige marked i USA.

Se også: Microsoft vil i 2030 fjerne mere CO2 end der udledes

85 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere