Annonce:
Annonce:

Nu begynder fyrværkeri-salget: Det skal du passe på

Børneulykkesfond opfordrer forældre til at forbyde børn under 15 år at tænde fyrværkeriet selv

Se hvilke fyrværkerifejl du skal undgå her. (Video: Martin Ekelund)
Annonce:
Følg Samfund

I dag begynder salget af fyrværkeri forud for nytårsaften. Og det betyder også, at landets sygehuse igen forbereder sig på at tage imod ofre for fyrværkeriulykker, selv om man ifølge fyrværkeriloven først må skyde krudtet af fra 27. december.

Fra flere sider advares der nu om de farer, der er forbundet med affyring af fyrværkeri. Og især forældre opfordres til at være ekstra opmærksomme.

- Sidste nytår bød helt overordnet set på mange fyrværkeri-ulykker, både blandt børn og voksne. Blandt børnene var det særligt de 9-14 årige, som var udsatte, og vi kan se, at i størstedelen af tilfældene havde barnet selv antændt fyrværkeriet, siger Henriette Madsen, generalsekretær i Børneulykkesfonden.

Heidis børn så far blive dræbt i fyrværkeriulykke: Nu advarer hun andre

Annonce:

Husk beskyttelsesbriller
Sidste år kom 81 børn under 15 år til skade alene under selve nytårsdøgnet ud af de i alt 328 tilskadekomne. Det var det højeste antal tilskadekomne børn i syv år, vurderer Ulykkes Analyse Gruppen ved Odense Universitetshospital, som har sammenlignet tallene og undersøgt årsagerne. I langt de fleste tilfælde har børnene selv antændt fyrværkeriet, og det får Henriette Madsen til at foreslå, at forældrene giver deres børn forbud mod at antænde fyrværkeri.

- Børn og unge i denne aldersgruppe forstår ikke altid faren ved fyrværkeri, og at det skal behandles med stor respekt. Vi anbefaler, at forældre sørger for at være de gode rollemodeller for deres egne såvel som for andres børn, når det nye år skal skydes ind, siger hun.

Tre døde i fyrværkeriulykker: 30-årig tiltalt

Noget tyder på, at forældrene har fået lært deres børn at bære beskyttelsesbriller. Det fastslår en undersøgelse fra Epinion, som er lavet på vegne af Børneulykkesfonden. Men tallene viser alligevel, at hver femte fyrværkeriulykke hos børnene var en øjenskade.

Annonce:

- Det kan ikke siges tydeligt nok, hvor vigtigt det er, at alle har beskyttelsesbriller på, når de færdes ude, hvor der skydes fyrværkeri af. Vi ser desværre stadig en del fyrværkeri-ulykker, hvor barnet ikke har haft beskyttelsesbriller på, siger Jens Lauritsen.

Brandmænd besøger unge
Flere steder i landet er der kampagner, som skal oplyse børn og forældre om faren ved fyrværkeri. Blandt andet i nogle af de udsatte boligområder i København, hvor ansatte i Københavns Brandvæsen besøger en række ungdomsklubber på Indre Vesterbro, i Sundholmskvarteret på Amager og i Tingbjerg.

Annonce:

- Unge har brug for at se tingene med egne øjne, og derfor tror vi, at den bedste måde at overbevise de unge på, er ved at komme ud og vise dem de voldsomme kræfter i fyrværkeri. Når de ser de skader, som eksempelvis kanonslag, romerlys og raketter kan forvolde på materielle ting, bliver det klart for dem, hvorfor man skal bruge lovligt fyrværkeri og hverken skal holde fyrværkeri i hånden eller kaste med det, og at det er en god idé at have sikkerhedsbriller på, siger brandinspektør Marcello Francati fra Københavns Brandvæsen.

Bomberyddere rykkede ud til ulovlig fyrværkerifabrik

Fem gode råd
Sikkerhedsstyrelsen og Sundhedsstyrelsen opfordrer for øvrigt alle til at huske på de fem fyrværkeri-råd. De er:

1. Brug altid beskyttelsesbriller

2. Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri

3. Hold aldrig fyrværkeri i hånden

4. Hold sikkerhedsafstanden og læn dig ikke ind over fyrværkeri

5. Gå aldrig tilbage til en fuser

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksen er nordisk mester i mørklægning
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: