Nu bjærges unikt fund fra havbunden

Det mystiske skib Gribshunden sank for mere en 500 år. Nu er arkæologerne klar til at fiske dele af det 'store monster' op

Det unikke fund blev gjort ud for Ronneby i Sverige. I dag bliver det bjærget (Foto: Johan Röonby)
Det unikke fund blev gjort ud for Ronneby i Sverige. I dag bliver det bjærget (Foto: Johan Röonby)

Et unikt fund uden for Øresund får en række svenske arkæologer til at holde vejret i dag.

En stor brand og eksplosion betød, at den danske Kong Hans' storslåede skib 'Gribshunden' sank tilbage i 1495. Siden da har arkæologerne ikke meget viden om det gamle skib, men i dag kan vi blive meget klogere.

En række arkæologer med ekspeditionsleder Johan Rönnby i spidsen gjorde i midten af juni et spændende fund ud for Ronneby i Blekinge, og det kan være med til at belyse en del omkring de mystiske skibe fra 1400-tallet.

I dag klokken 14.00 indledes en bjærgning af det mystiske og unikke fund.

Foto: Blekinge Museum
Foto: Blekinge Museum
 

- Vi har fundet tre kanonkugler og endda verdens ældste galionsfigur, en frygtindgydende hund – selve Gribshunden. Det er et helt unikt fund, siger Johan Rönnby til Ekstra Bladet.

Skibet er tidssvarende med Columbus’ store rejse (1492), og ifølge ekspeditionslederen ved man utroligt lidt om skibe fra denne tid.

- Det bliver utroligt spændende at få den store galionsfigur op. I går lykkedes vi med at grave den frem, og den ser helt fantastisk ud. Helt utroligt. Det er rent faktisk et stort monster, og det er langt over forventningerne, siger Johan Rönnby.

Her ses tegningerne af det skib fra 1495, som arkæologerne har fundet dele af.
Her ses tegningerne af det skib fra 1495, som arkæologerne har fundet dele af.
 

Ifølge Johan Rönnby er det mest utrolige ved fundet, at der aldrig er fundet lignede på verdensplan. Samtidig kan du se ligheden mellem fundet og de billederne, der findes af Kong Hans' skib for mere en 500 år siden.

Kong Hans af Danmark regerede i Danmark fra 1481 til 1513. Han var søn af Christian d. 1 og var blandt andet kendt for Slaget ved Hemmingstedt i 1500, hvor han og Hertug Frederik led et grimt nederlagt til Ditmarskens bønder.

Derudover havde han flere fejder med svenskerne, og det var her, at Gribshunden sank.

I dag skal galionsfiguren bjærges, og derefter vil der blive afholdt en pressekonference ved kajen i Ekenäs (Ronneby) kl. 14.00.

Se mange flere billeder og læs mere om fundet her

Ekstra Bladet følger naturligvis med, når Gribshunden er kommet op fra havet. Det sker cirka klokken 15.

57 kommentarer
Vis kommentarer