Nu bliver den sendt

På torsdag sender TV2 dokumentaren om plejehjemmet Kongsgården, som Aarhus Kommune ellers fik nedlagt et forbud imod

Elses barnebarn Charlotte Ahm er dybt skuffet over, at Aarhus Kommune har gjort alt for at stoppe TV2-dokumentaren. Og alt for lidt for at hjælpe hendes farmor. Video/redigering: Ernst van Norde, Emma Svendsen

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. sms-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Nu bliver TV2-dokumentaren om omsorgssvigt på blandt andet plejehjemmet Kongsgården i Aarhus sendt.

TV2 har besluttet, at dokumentaren 'Plejehjemmene bag facaden' vises torsdag aften klokken 20.50 i stedet for 'Gutterne på kutteren'. Og udsendelsen kan allerede fra i dag ses på TV2 Play.

Når udsendelsen på torsdag er slut, laver TV2 samtidig en større debat i studiet, hvor blandt andre rådmand Jette Skive (DF) fra Aarhus Kommune deltager. Også sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) er inviteret til at deltage.

- Jeg tænker, det er fedt, siger Brian Steen Larsen, der er søn til en af hovedpersonerne i udsendelsen, den 90-årige og demente Else, til Ekstra Bladet.

- Det er bare godt for ytringsfriheden og for de ældre, at den kommer ud. For den kan man virkelig lære af. De kritikere, der får lov at se udsendelsen, forstummer forhåbentlig nu, fordi man får hele sammenhængen med.

Samfund - 6. jul. 2020 - kl. 19:00 Her er TV2-optagelserne Danmark ikke må se

Barnebarn med i debat
Elses søn understreger, at der også er gode ting på Kongsgården, som fremgår af udsendelsen.

- Det er vigtigt for mig, at folk ser, at der er dygtige medarbejdere, som er forsvundet derfra, men at der også stadig er nogle gode tilbage. Man kan mærke, når de rigtige er der, men også når de dårlige var der hos vores mor.

Under debatten på torsdag bliver det Elses barnebarn Charlotte Ahm, der deltager på vegne af familien. Hun er naturligvis også en bærende del af dokumentaren, da hun og andre familiemedlemmer sidste år gik til TV2 for at få deres årelange kamp med Aarhus Kommune frem i lyset.

- Jeg glæder mig som min onkel meget til, at udsendelsen nu kommer ud, siger hun tirsdag middag til Ekstra Bladet.

Foto: Privat Samfund - 8. jul. 2020 - kl. 09:06 Her er optagelserne TV2 vil have stoppet

Viste forbudte klip
Sagen om TV2-dokumentaren fik nyt liv, da Ekstra Bladet 6. juli og i de efterfølgende dage viste flere klip fra dokumentaren. Det skete i et forsøg på at skabe debat om de alvorlige omsorgssvigt, man på de skjulte optagelser kan se, at Else blive udsat for.

TV2 trak efterfølgende Ekstra Bladet i retten for at have vist klippene, men indgik et forlig. Debatten om ældreplejen har siden raset og blandt andet ført til, at Aarhus Kommune nu har opgivet forbudssagen, hvilket gør det muligt for TV2 at vise udsendelsen.

Samtidig har kommunen sat en større handlingsplan i gang, der både skal rette op på forholdene på Kongsgården, men også forstærker indsatsen i ældreplejen markant ved blandt andet at tilføre et større millionbeløb til området.

Ud over forholdene i Aarhus Kommune sætter dokumentaren også fokus på et plejehjem i Randers.

Samfund - 8. jul. 2020 - kl. 12:11 Elses barnebarn: Glad både på Ekstra Bladets og TV2's vegne

179 kommentarer
Vis kommentarer