Nu bliver det forbudt at sælge nytårs-raketter i Sverige

Efter nytårsaftens voldsomme raket-angreb mod mennesker, dyr, ambulancer og busser har den svenske fyværkeri-branche foreslået et stop for salg af raketter

For de fleste danskere er affyring af raketter nytårsaften lige så meget en del af årets sidste dag som champagnen og kransekagen. Men det ser tilsyneladende ud til snart at være slut for vort broderfolk i Sverige. Her har fyrværkeri-branchen nemlig på et møde i dag i Göteborg  foreslået et stop for salg af nytårs-raketter på grund af de farlige, voldsomme og utallige raket-angreb mod både mennesker, dyr, ambulancer og busser.

Lige over Øresundsbroen i Sveriges tredje største by Malmø gik affyringen af nytårs-raketterne helt berserk på Möllevangstorget i det centrale Malmø, der nærmest lignede en krigszone. Raketterne blev affyret direkte ind i menneskemængder, hvor der også befandt sig børn.

90 anmeldelser om farlige raketter

I Sveriges anden største by var det også ganske voldsomt. Her fik politiet nytårsaften 90 anmeldelser omkring nytårsraketter, der var affyret på en farlig og voldsom måde.

- Vi har set, at disse raketter kan forårsage store skader, og da man stoppede med at sælge raketter i Norge faldt skaderne drastisk, siger Erik Nilsson fra Sveriges fyrværkeri-brancheforbund til SVT Nyheter Halland.

Første skridt på vejen for fyrværkeriforbundet er at forsøge at få et forbud mod salg af klassiske raketter med pind, krudt og lunte. Det næste skridt bliver i en dialog med Myndigheden for samfundsbeskyttelse og beredskab(MSB) at indføre et forbud mod at anvende raketter for almindelige mennesker. Det skal ske for at forebygge, at useriøse importører og forhandlere selv skal skaffe raketterne. I branchen ønsker man dog ikke et totalt forbud mod raketter.

- Vi tror ikke på et totalt forbud. Vi tror, at det ville skabe negative konsekvenser. Men vi tror, at vores nye forslag er vejen frem. Det meste af arbejdet skal lægges hos myndighederne og pollitiet, siger Erik Nilsson og tilføjer:

- Vi kan f.eks. også kigge nærmere på udbudet af raketter og se, om der findes visse typer, der misbruges mere end andre.  Siden kan man også se på, om der skal laves andre regler eller love omkring anvendelsen af fyrværkeri, siger Erik Nilsson, der også peger på, at man skal begrænse tiden for salg af raketter til meget tæt på nytårsaften. Fyrværkeriforbundet har også tænkt på et forslag om, at man som i Finland laver en regel, der gør, at det kun er tilladt at affyre raketter mellem kl. 18.00 og 02.00 nytårsaften.

(artiklen fortsætter under billedet)

Raketter kan sagtens være dødelige. En 48-årig mand fra Borup på Sjælland døde f.eks. i 2004, da han blev ramt i ansigtet af en af hans egne nytårs-raketter. Her fremviser vicekriminalinspektør Rudi Kold fra Køge en raket af samme type som dødsraketten.(Foto: Thomas Wilmann)
Raketter kan sagtens være dødelige. En 48-årig mand fra Borup på Sjælland døde f.eks. i 2004, da han blev ramt i ansigtet af en af hans egne nytårs-raketter. Her fremviser vicekriminalinspektør Rudi Kold fra Køge en raket af samme type som dødsraketten.(Foto: Thomas Wilmann)
 

Raketter mod ambulancer
En pressetalsmand fra politiet i region Vest, Stefan Gustafsson siger i øvrigt til telegrambureauet TT, at problemet med raketter ikke er noget, der er blomstret op netop i år.

- Men der findes en tendens til, at man i højere grad skyder mod ambulancer og andre mennesker. De folk, der affyrer raketter er blevet mere uforsigtige, siger Stefan Gustafsson.

Ordet 'uforsigtig' vil garanteret for mange svenskere være et malplaceret ord set i relation til nogle af de grotesk farlige raket-angreb, der har fundet sted i år.

I den skånske by Kristianstad gik det også helt amok nytårsaften. I den lokale avis Kristianstadsbladet fortælles det blandt andet, at en kvindelig betjent blev skudt i ryggen med en raket på Charlottenborg. I samme område blev der anholdt en 19-årig mand for at have affyret raketter mod politiet. Sygeplejeren Oliver Green og hans kollega blev også beskudt med raketter nytårsaften, da de blev luret i et baghold med en falsk alarm.

Indvandrer-drenges forkærlighed for raketter
Til avisen forklarer den kommunale politibetjent Göran Svensson blandt andet problemerne således:

- Det vi ser ude i byen. Det som sker på Gamlegården og Charlottenborg, drejer sig om unge indvandrer-drenge. De her indvandrer-bander har en stor forkærlighed for raketter, siger Göran Svensson til Kristianstadsbladet.

Den 79-årige kvinde Marianne Wikman blev også nytårsaften brutalt slået ned af tre raket-skydende drenge, fordi hun havde tilladt sig at bede dem om at lade være med fyre raketter af mod hendes lejlighed i Göteborg-området. Hun blev efterfølgende kørt på hospitalet med flere brud på kroppen.

De svenske aviser bugnede i det hele taget dagen efter nytårsaften med dramatiske beskrivelser af det såkaldte raket-helvede, der har ramt Sverige.

 

 

 

 

 

 

  

 

-

 

     

    1 af 2 Raketter kan sagtens være dødelige. En 48-årig mand fra Borup på Sjælland døde f.eks. i 2004, da han blev ramt i ansigtet af en af hans egne nytårs-raketter. Her fremviser vicekriminalinspektør Rudi Kold fra Køge en raket af samme type som dødsraketten.(Foto: Thomas Wilmann)
    2 af 2 
    374 kommentarer
    Vis kommentarer
    Seneste i Nyheder
    Mest læste i Nyheder
    Hent flere
    Forsiden lige nu
    Plus anbefaler
    Hent flere