Nu bliver du rusket: Vindstød op til stærk storm

Vi går en særdeles blæsende weekend i møde. DMI advarer om vindstød af stormstyrke flere steder i landet

Få overblikket over det stormfulde weekendvejr her.

Ugen har indtil videre budt på regn, regn og atter regn, og i weekenden bliver regnen suppleret af kraftig blæst.

Særligt jyderne kan forvente at blive blæst omkuld fredag, hvor vinden kan opleves som hård eller stormende kuling.

- Specielt ude i Nordvestjylland vil vi få meget blæsende vejr. Der kan godt komme vindstød op til storm eller stærk storm, siger Steen Rasmussen fra DMI.

Slud og tøsne
Blæsten vil være kraftigst fredag, men lørdag og søndag vil heller ikke være præget af forårsvejr.

Lørdag viser solen sig kort mod syd, men der vil stadig være hård vestenvind og kuling flere steder i kongeriget. Temperaturerne vil i dagtimerne ligge mellem 5 og 8 grader.

Om aftenen vil vejret en overgang klare noget op, men ellers bliver det skyet med byger til dels med slud. Temperaturerne nærmer sig frysepunktet.

Søndag aftager vinden en smule. I stedet for vind kan vi dog se frem til byger, som kan indeholde slud eller tøsne. Temperaturmæssigt bliver det en anelse koldere end lørdag.

I videoen øverst kan du se, hvor i landet blæsten vil være kraftigst.

17 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere