Nu bliver grumt fund under badeværelsesgulv efterforsket

Der er fundet ligrester under Paraguays tidligere diktators badeværelsesgulv

Man mener, at der har ligget fire mennesker under badeværelsesgulvet. Foto: Jorge Adorno/Ritzau Scanpix
Man mener, at der har ligget fire mennesker under badeværelsesgulvet. Foto: Jorge Adorno/Ritzau Scanpix

Flere ligrester er dukket op under et særligt badeværelsesgulv i Paraguay.

Gulvet har tidligere tilhørt den frygtede diktator Alfredo Stroessner, som menes at have stået bag mindst 423 drab.

Myndighederne er nu begyndt en undersøgelse for at komme til bunds i, hvor mange forskellige mennesker, der ligger under badeværelsesgulvet og deres præcise identitet.

Stroessner formåede at holde på magten i 35 år. Foto: Ritzau Scanpix
Stroessner formåede at holde på magten i 35 år. Foto: Ritzau Scanpix

Indtil videre har man vurderet, at det er fire personers jordiske rester, det drejer sig om, skriver The Guardian. Ligresterne blev fundet for flere år siden, men det er først nu, man har igangsat en officiel efterforskning.

En forbrydelse mod menneskeheden
Alfredo Stroessner formåede at holde Paraguay i et jerngreb i 35 år, hvor han først fik tilranet sig magten ved et militært kup i 1954.

Ligene er blevet fundet i et hus nær Ciudad del Este. Flere familiemedlemmer til folk, der er forsvundet under regimet, har forsøgt at opfordre regeringen til at undersøge ligene.

Rogelio Goiburu leder efter sin far blandt ligresterne. Foto: Duarte Norberto/Ritzau Scanpix
Rogelio Goiburu leder efter sin far blandt ligresterne. Foto: Duarte Norberto/Ritzau Scanpix

María Stella Cáceres, der er leder for Mindernes Museum, som skal minde befolkningen om det sorte kapitel i landets historie, mener, at det er uhyre vigtigt at identificere ligresterne.

- Ofrene er ikke bare de folk, der forsvandt, men også deres familier og lokale miljøer. Det her er en forbrydelse mod menneskeheden, som bliver ved med at gøre ondt, og det vil ikke holde op, før ligresterne er identificeret og givet tilbage til de efterladte, siger hun.

Man håber på at kunne give de efterladte en form for ro, hvis man kan identificere ligene. Foto: Jorge Adorno/Ritzau Scanpix
Man håber på at kunne give de efterladte en form for ro, hvis man kan identificere ligene. Foto: Jorge Adorno/Ritzau Scanpix

Ifølge en officiel rapport har der under Stroessners regime været 423 drab eller forsvindinger, 18.722 blev tortureret og 3470 blev tvunget i eksil.

Diktatoren mistede magten i 1989, da Andrés Rodrígez væltede ham ved et militært kup. Stroessner døde i eksil i Brasilien i 2006.

66 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere