Annonce:
Annonce:

Nu bliver varmechecken udbetalt

Over 400.000 husstande, som har været ramt af høje varmeregninger, har 10. august fået en kontant indsprøjtning på 6000 kroner

Foto: Jens Dresling / POLFOTO
Foto: Jens Dresling / POLFOTO
Annonce:
Følg Samfund

Endelig.

Et politisk flertal blev tilbage i slut marts enige om at øge den akutte varmecheck fra 3750 til 6000 kroner. Samtidig kom knap 100.000 flere husstande med i ordningen.

Nu er de første udbetalinger begyndt at tikke ind på flere nemkonti.

Det bekræfter Energistyrelsen over for Ekstra Bladet.

- Det er godt nyt, at pengene nu kommer ud og hjælper danskere, der har været hårdt ramt af høje energipriser. Jeg er glad for, at vi sammen med ansvarlige partier kunne sikre en økonomisk håndsrækning til over 400.000 danske husstande.

- Det skal hjælpe på varmeregninger i en tid, hvor krigen i Ukraine er med til at holde priserne oppe, siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S).

400.000 husstande har modtaget en håndsrækning på 6000 kr. Regningen for varmechecken løber op i over 2,4 mia. kr.

Annonce:

Har din husstand ikke modtaget varmechecken, og mener du samtidig, at din husstand er berettiget til varmechecken, kan du i begyndelsen af 2023 ansøge om at få udbetalt varmechecken.

Fordeling

De godt 411.000 berettigede husstande fordeler sig således:

  • 251.331 husstande med gasfyr og indkomst under 650.000 kr. i 2020
  • 100.107 husstande med fjernvarme med høj gasandel og indkomst under 650.000 kr. i 2020
  • 38.299 husstande med varmepumpe eller direkte elvarme, et vist minimumsforbrug af el og indkomst under 650.000 kr. i 2020.
  • 21.469 husstande med gasfyret blokvarmecentral og indkomst under 650.000 kr. i 2020.

Kilde: Energistyrelsen

Længe ventet
Varmechecken har været længe undervejs, hvilket har mødt skarp kritik.

Pengene kunne imidlertid først blive udbetalt i primo august, fordi der var IT-udfordringer og mangel på lovhjemmel, der først skulle på plads, lod Dan Jørgensen (S) os forstå tilbage i slut marts.

Nu er pengene altså på vej til nødlidende danskere, der har set deres regninger stige måned efter måned.

Eksempelvis havde Rene Elley målt og betalt sin gas- og varmeregning uden problemer, men pludselig krævede Elvida mere end 20 gange så meget, som de plejer, hvor han fik en regning på 57.949 kr., selvom han under normale omstændigheder har haft regninger, der varierer mellem 1500 og 3000 kr.

Annonce:

Men nu er der altså lidt hjælp på vej til de danskere, der har måtte spinke og spare for at få enderne til at mødes, efter priserne de seneste måneder kun er gået op.

Lovforslaget om varmechecken blev vedtaget med 58 stemmer for (S, SF, RV, EL, NB, FG og ALT), imod stemte 32 (V, KF og LA), hverken for eller imod stemte 9 (DF, Hans Kristian Skibby (UFG), Lise Bech (UFG) og Marie Krarup (UFG))

Se her, hvordan du kan undgå at få grimme overraskelser sidst på måneden, selvom alting er steget i pris.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette har spillet magtbingo hele sit liv
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: