Nu bruges 'the dress' på kontroversiel kampagneplakat

I sidste uge gik nettet amok over, hvorvidt en kjole var sort og blå eller guld og hvid. Nu bruges kjolen i en langt mere alvorlig sammenhæng

Et af de største diskussionsemner på nettet i sidste uge var spørgsmålet om, hvorvidt en festkjole var sort og blå eller guld og hvid. Svaret på spørgsmålet afhang ifølge flere Twitter-brugere af i hvilket lys, man så den.

Denne kjole har fået utrolig meget omtale på internettet, siden en bruger på Tumblr bad om hjælp til at afgøre dens farve. (Foto: Tumblr) Samfund - 27. feb. 2015 - kl. 10:00 Kjolen, der deler internettet: Hvilken farve er den?

Nu har det kuriøse diskussionsemne imidlertid fået en mere alvorlig drejning. For den sydafrikanske afdeling af Frelsens Hær har brugt kjolen på en kampagneplakat, der skal sætte fokus på vold i hjemmet. Plakaten skal gøre opmærksom på Carehaven, der er et hjem for misbrugte kvinder og børn, som drives af Frelsens Hær, og som indtil videre har hjulpet mere end 5.000 mennesker. Det skriver The Mirror.

Her kan man se kjolen til salg på den engelske webshop Roman Originals. (Foto: Roman Originals) Samfund - 27. feb. 2015 - kl. 13:54 Her er forklaringen på kjolen

På billedet ses en kvinde iført den famøse kjole og med voldsomme, mørke mærker i ansigtet og på benene. Teksten lyder: 'Hvorfor er det så svært at se sort og blå? Den eneste illusion er, hvis du tror, det var hendes valg. En ud af seks kvinder er ofre for misbrug. Stop misbrug af kvinder.'

Se også: Mand har 'The Dress' tatoveret på benet

Om sammenhængen mellem kjolen og den alvorlige sag, fortæller en talsmand fra Frelsens Hær til Huffington Post:

- Denne opfindsomme og stærke kampagne fra Frelsens Hær i Sydafrika understreger, at vold i hjemmet ofte bliver overset i samfundet. Vi håber, at dette billede hjælper folk til at forstå de virkelige konsekvenser af disse forbrydelser.

Flere har på Twitter rost kampagneplakaten:

Hvilken farve er kjolen - vi spurgte folk om deres synspunkt

23 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere