Nu er de Danmarks: U.S. Air Force sender hilsen

'Vores danske venner har været afgørende som partnere i F-35-programmet,' lyder det blandt andet i opslaget på Twitter

Det amerikanske luftvåben, U.S. Air Force, har på Twitter sendt en hilsen til Flyvevåbnet i Danmark, efter Danmark har modtaget det første F-35-kampfly.

'Vores danske venner har været afgørende som partnere i F-35-programmet,' lyder det blandt andet i opslaget på Twitter.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Langt ude i Texas: Her ender milliarder af danske skattekroner

Kæmpe pris-stigning på kampfly-hangar

Processen med at få det nye kampfly kan dateres helt tilbage til 1997, hvor Danmark gik med i industrisamarbejdet omkring udviklingen af F-35-kampflyet.

Når flyet onsdag er overleveret til de danske repræsentanter er næste skridt at få flyet i luften med en dansk pilot i cockpittet. Det forventes at ske i maj.

To danske piloter har allerede fløjet i en F-35. Men på daværende tidspunkt var flyet ikke danskejet.

20 kinesiske militærfly trænger ind i Taiwan-luftrum

27 fly
Danmark har i alt indkøbt 27 F-35-kampfly, der løbende vil blive overleveret frem til 2026.

Indkøbet af flytypen, der på sigt skal erstatte de nuværende F-16-fly, er det største militære indkøb i dansk forsvarshistorie.

Ifølge Anders Rex, der er generalmajor og chef for Flyvevåbnet, er det svært at sammenligne F-16 med F-35.

- Piloterne, jeg har talt med, som har fløjet begge, siger, det er svært at forklare, hvad forskellen er. Men de siger, at noget af det første man skal, det er at glemme alt, man ved.

- Flyet er selvfølgelig meget mere avanceret. Når man ser på det, kan man forstå, at der er gjort en hel masse ting for at gøre det sværere at se på radar og sværere at se med varmesøgende sensorer. Der hænger ikke noget udenpå, for alt der hænger udenpå, er med til at gøre, at det er lettere at se på en radar, siger Anders Rex.

Fly, missiler og krigsskibe: Her er Bidens supervåben

Bliver i USA
Selv om det første fly onsdag overdrages til danske hænder, er det først i efteråret 2023, at en F-35 vil stå på dansk jord.

De første syv fly vil nemlig blive i USA på Luke Air Force Base i Arizona, hvor danske piloter skal oplæres. Det sker i samarbejde med amerikanere og hollændere, og sammen vil de hjælpe hinanden med blandt andet træning og udvikling.

Onsdag er række højtrangerende personer fra det amerikanske militær til stede, samtidig med at der også er danske firmaer repræsenteret ved ceremonien.

For eksempel har den danske virksomhed Terma produceret komponenter til kampflyet siden 2004. Selve flyet er produceret af amerikanske Lockheed Martin.