Nu er det nok: Tyr brækkede begge ben efter spring fra lastvogn

Det spanske politiske parti PACMA, der kæmper for dyrevelfærd i Spanien, har lagt en voldsom video ud på deres facebook-side - vi advarer mod voldsomme billeder i artiklen

Her springer tyren ned fra rampen på lastvognen. Men det gik helt galt.(Foto: PACMA)
Her springer tyren ned fra rampen på lastvognen. Men det gik helt galt.(Foto: PACMA)

En voldsom video af en tyr, der slæber sig hen ad en spansk gade, har skabt stor vrede i Spanien. Tyren er netop hoppet ned fra en lastvogn i forbindelse med, at den skulle fragtes hen til et tyreløb i den spanske by Mejorada del Campo i nærheden af den spanske hovedstad Madrid.

I forbindelse med springet fra lastvognen brækkede tyren begge sine bagben. Derfor var den ikke i stand til at rejse sig efter springet fra lastvognen.

Det skriver flere spanske medier heriblandt 20 minutos, Diario de Avisos og  El Sol

Tyren slæber sig hen ad gaden, fordi den har brækket begge sine bagben ved at springe ned fra en lastvogn. (Foto: PACMA)
Tyren slæber sig hen ad gaden, fordi den har brækket begge sine bagben ved at springe ned fra en lastvogn. (Foto: PACMA)
 

Det spanske politiske parti PACMA, der kæmper for bedre dyrevelfærd i Spanien, har på deres facebook-side og på twitter lagt den voldsomme video ud i protest mod dyremishandling og tyrefægtning. Du kan se videoen herunder. Men vi advarer mod stærke og voldsomme billeder.

 

Til videoen har PACMA skrevet følgende:

'Frygtlige billeder af en tyr, der brækker begge sine bagben, da den springer ned fra en lastvogn i forbindelse med et tyreløb i Mejorada del Campo. Nu må det være slut med ondskaben!  Lad os sammen arbejde utrætteligt for afskaffelsen af alle tyre-fester. Skriv under nu!'

Ifølge flere medier var den rampe på lastvognen, hvorfra tyren skulle springe ned på gaden, alt for høj til at den kunne lande sikkert. PACMA har nu anmeldt de ansvarlige for tyreløbet til myndighederne for dyremishandling. Og i samme forbindelse har PACMA også arrangeret en underskriftsindsamling i et forsøg på at ændre lovene for dyrebeskyttelse i Spanien i en bedre retning.

Opslaget på PACMA's facebook-side er blevet delt mere end 6500 gange. Det har fået 7000 likes. Og den voldsomme video er blevet set 313.000 gange.

1 af 2 Tyren slæber sig hen ad gaden, fordi den har brækket begge sine bagben ved at springe ned fra en lastvogn. (Foto: PACMA)
2 af 2 Her springer tyren ned fra rampen på lastvognen. Men det gik helt galt.(Foto: PACMA)
116 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere