Nu er det slut - Det bliver en kold fornøjelse

Det er med at nyde vejret lørdag. Søndag er det slut

Foto: Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

Januar har været en solrig og kølig fornøjelse. Men det er de færreste danskere, der den forgangne uge har haft tid til for alvor at nyde det flotte vintervejr.

Derfor er det med at gribe chancen lørdag, hvor DMI ligeledes lover sol over landet, for søndag er det slut.

- Vi står op til en kold lørdag morgen efter en klar og kold nat. Det lægger op til en fin start på lørdagen, hvor vi i hele landet får pænt med sol, lyder det fra vagthavende meteorolog ved DMI, Frank Nielsen, til Ekstra Bladet.

Kold fornøjelse
I den østlige del af landet vil solen indbyde til til færden ude fra den står op lidt over klokken 8 til den går ned omkring klokken 16.30, mens man i den vestlige del af landet skal nyde solens stråler i den første del af dagen.

Men selvom solen skinner bliver det også op ad dagen en kold fonøjelse.

- Det bliver mellem frysepunktet og tre grader med en let vind fra sydøst, siger Frank Nielsen.

Skifter søndag
Lige så godt vejret bliver lørdag, lige så dårligt bliver det søndag og formentlig hele den kommende uge.

- Søndag kommer en front ind over landet fra vest med noget regn. Den hænger over Danmark søndag og mod sig tager den en mere fugtig, men også lunere Nordsø-vind, siger meteorologen.

Det ustadige vejr fortsætter ind i næste uge, hvor det vil skifte mellem regn- og tørvejr.

- Vi får en uge, hvor det skifter fra dag til dag. Men generelt får vi mellem 3-8 men det bliver mere blæsende, lyder det fra Frank Nielsen.

69 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere