Nu er manden bag kendt tøjmærke verdens rigeste

Den spanske forretningsmand Amancio Ortega er nu rigere end Bill Gates

Amancio Artega sammen med sin kone Flora. Foto: CAMERA PRESS/Alfaqui Fotografia/
Amancio Artega sammen med sin kone Flora. Foto: CAMERA PRESS/Alfaqui Fotografia/

I 1975 åbnede den tidligere butiksassistent Amancio Ortega en butik ved navn Zara, sammen med sin (nu afdøde eks-) kone Rosalia Mera, i byen A Coruña.

I dag er Zara en verdensomspændende tøjbutiks-kæde, som er en del koncernen Inditex, der har en samlet værdi på over 600 milliarder kroner, hvilket gør den til verdens største modekoncern. Inditex har i dag over 150.000 ansatte på verdensplan, og mere end 7200 butikker.

Den nu 81 år gamle forretningsmand fra Busdongo de Arbas har nu en formue på lidt over 531 millarder danske kroner, og onsdag i denne uge kravlede han op i toppen af listen over verdens rigeste personer. Det skriver Forbes.

Det skete, da den forsvarende indehaver af titlen, Bill Gates, donerede et større beløb til sin velgørenhedsorganisation Bill & Melinda Gates Foundation, så hans formue pludselig var 1,2 millarder kroner lavere end Amancio Ortegas.

Faktisk er det tredje gang, at den spanske tidligere butiksassistent får titlen som verdens rigeste person. Men hver gang er hans førsteplads er hver gang blevet indhentet af Bill Gates i løbet af mindre end et døgn.