Nu er Norges 95-årige milliardær blevet gift: Har været kærester i over 30 år

Det er noget af en speciel kærlighedshistorie der er bag Olav Thon og Sissel Berdal Haga, der endelig har fået papir på hinanden

De to fik hinanden efter 30 års forhold. Foto: Ritzau/Scanpix/Berit Roald
De to fik hinanden efter 30 års forhold. Foto: Ritzau/Scanpix/Berit Roald

En af Norges rigeste mænd har endelig giftet sig med sin partner gennem utrolig lang tid.

Olav Thon og Sissel Berdal Haga har været kærester i over 30 år. Fredag fik de hinanden.

Rigmanden er godt og vel 6.6 mia. værd. Penge, som han har tjent på ejendomme og hoteller.

Han giftede sig med sin Sissel ved en ceremoni på toppen af sit første hotel Bristol i Oslo.

Parret har været kærester i over 30 år, mens Olav stadig var gift til sin første kone, der sidste år døde efter en lang kamp med alzheimers.

Olav Thon valgte at forblive gift med sin første kone under hendes sygdom, så han kunne være der for hende, samtidig med at han var kærester med Sissel.

Hans første kone Inger Johanne Thon gik bort 98 år gammel. De to fik aldrig børn.

Fortalte glædeligt om brylluppet
Vielsen mellem det glade par fandt sted klokken 11.30 og efterfølgende stillede parret op til at svare på spørgsmål fra den norske presse.

- Dette er en stadfæstelse af en lang kærlighedshistorie, og vi er vældig glade i dag, fortalte Olav Thon.

Bruden var ligeledes meget glad for, at de to nu var lovformeligt gift.

- Dette giver en stor tryghed for fremtiden. En ting er at leve sammen, men man kan aldrig vide, hvad de her gutter kan finde på. Nu har vi hinanden. Livet bliver lidt lettere, og jeg tror, vi bliver lidt mere forelskede, hvis det da overhovedet er muligt, fortalte Sissel Berdal Haga.

Bryllupsrejsen bliver en enkelt affære, der kommer til at foregå i Norge.

- Vi er enkle mennesker, så det bliver en tur rundt i Norge, fortalte Olav med sin brud ved siden af.

Parret har ifølge eget udsagn været forlovet længe, mens Olav stadig var gift. Foto: Ritzau/Scanpix/Berit Roald
Parret har ifølge eget udsagn været forlovet længe, mens Olav stadig var gift. Foto: Ritzau/Scanpix/Berit Roald
 

Kæmpe fest
Til bryllupsfesten var der inviteret 250 mennesker og parret glædet sig til at fejre deres kærlighed med familie og venner.

- Der er mødt så mange op, og det er alle dem, vi havde ønsket at se. Det bliver en god dag, og der kommer eksklusive kulturindslag, fortalte Sissel i sin gule brudekjole med orange hat til.

Sissel Berdal Haga er tidligere jurist og dommerfuldmægtig, men gik på pension i 2010.

I dag arbejder hun som designansvarlig for alle Olav Thons ejendomme.

Hun har tre børn fra et tidligere ægteskab.

88 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere