Nu er Obama i Aalborg: Se de første billeder

USA's 44. præsident Barack Obama er landet i Danmark

En af verdens mest markante personligheder er netop ankommet til Musikkens Hus i Aalborg, hvor han lørdag klokken 16.30 skal holde foredraget "A conversation with President Barack Obama".

Barack Obama landede i Aalborg Lufthavn omkring kl. 15.30. For at holde nysgerrige blikke væk, landede han i den militære del af lufthavnen, hvor hverken byens borgere eller pressen har adgang.

Han fløj i privatfly som ifølge Ekstra Bladets oplysninger kom fra München, hvor han også flyver direkte tilbage til, når han fem minutter efter foredragets sidste ord klokken 17.30 igen forlader Musikkens Hus.

Den tidligere amerikanske præsident får altså ikke tid til at hilse på danskerne eller se Nordens Paris, men enkelte særligt inviterede erhversfolk får mulighed for at møde Obama og måske få taget en selfie med ham, inden han taler for de 1300 mennesker, der sidder klar i salen.

Kræver Lipton-te
Det er primært forretningsfolk og ledere, der har fået adgang til billetterne, men 250 studerende fra Aalborg Universitet er også blandt publikum. De studerende har fået billetten gratis af universitetet, mens alle andre har betalt mellem 3500 og 8500 kroner eksklusiv moms.

Direktør for Musikkens Hus, Lasse Rich Henningsen, skal efter planen styre samtalen, men TV-vært Michelle Bellaiche står klar i kulissen til at tage over, hvis han bliver forhindret.

Direktøren har ganske givet nerver på, men han mener alligevel at Obama er en ydmyg herre at få besøg af.

'Det mest eksklusive i tillægskontrakten med ham er den Lipton-te, som vi serverer. Han er meget, meget ydmyg i sine krav. Det er den mest ydmyge tillægskontrakt, som jeg længe har set,' sagde han for nylig til Jyllands-Posten.

Selvom det kun er de få, der får et glimt af den tidligere præsident, kan aalborgenserne alligevel mærke hans besøg. Limfjordsbroen er pyntet med danske og amerikanske flag, mens der også er massivt politiopbud i byen.

Musikkens Hus var allerede fredag pakket godt ind i sikkerhedshegn, og alle der skal høre Obama har været forbi politiets bombehunde, før de blev lukket ind i det der i dag nok er landets sikreste bygning.

1 af 10 Foto: René Schütze
2 af 10 
3 af 10 
4 af 10 
5 af 10 Foto: Rene Schütze
6 af 10 
7 af 10 Foto: René Schütze
8 af 10 Foto: René Schütze
9 af 10 Foto: René Schütze
10 af 10 
701 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere