NU er sommeren forbi, men..

Det er slut med 25 graders varme. Det pæne vejr holder sig dog over landet

Tidligere på ugen nød danskerne solen på Bryggen i København
Følg Samfund

Hvis du ikke fik mulighed for at nyde de seneste dage med over 25 grader i årets enormt sene sensommer, skal du nok begive dig sydpå, hvis ikke du skal vente til kalenderen rammer april eller maj måned 2017.

For selvom varmen stædigt har holdt fast, ser det ud til, at den nu er væk for bestandigt.

Sådan lyder meldingen fra DMI.

Der er dog ikke nogen grund til at lukke sig inde bag termoruderne indtil vi rammer forårsjævndøgnet.

- Det er slut med sommervarmen. Det bliver dog ikke så dramatisk, men der kommer mange flere skyer, end vi har været vant til, fortæller Henning Gisselø, vagthavende meteorolog ved DMI, til Ekstra Bladet.

Han fortæller, at lørdagen starter ud meget skyet de fleste steder, og at der kan falde en byge hist og her, men dagen som helhed ikke er værst.

- Skyerne begynder at bryde op, så hen på eftermiddagen kan det godt blive rimelig pænt med solskin, uden at det bliver skyfrit på nogen måde, siger han.

I Vestjylland og på Vestsjælland kommer temperaturen til at kæmpe sig op over 20 grader, mens især de østvendte kyster må lade sig nøje med lidt lavere temperaturer på omkring 17-18 grader.

Også søndag bliver en relativt pæn dag for årstiden, hvor der ikke er noget i vejen for at opholde sig udenfor.

- Det bliver tørvejr, men vi er lidt i tvivl om, hvor mange skyer, der kommer til at ligge over os. De fleste vil nok kunne få solen at se, men absolut ikke hele dagen. Og temperaturmæssigt kan vi måske lige nå 20 grader enkelte steder, hvis vi er heldige, men ellers bliver det mellem 16 og 20 grader, siger Henning Gisselø.

Han fortæller, at der ikke er sommerligt vejr i udsigt, når man kigger længere frem, men til gengæld er der endnu ikke udsigt til decideret efterårsvejr med blæst og regn.

- Vi kommer generelt til at ligge under 20 grader den kommende uge med 15 til 18 grader. Så det bliver lidt blandet med sol og skyer, og der kan også komme enkelte byger, men klassisk efterårsvejr har vi heller ikke i udsigten, siger meteorologen.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag