Nu er Ungarn lukket: Flygtninge deporteres

EB i Ungarn: Ved midnat trådte nye regler i kraft i Ungarn: Ingen flygtninge tilladt - Tag tilbage hvor I kom fra

Følg Samfund

GRÆNSEOVERGANGEN VED RÖSKE, UNGARN/SERBIEN (Ekstra Bladet): Allerede massiv, kaotisk og uoverskuelig spidsede flygtningekrisen i Europa natten mellem mandag og tirsdag yderligere til.

Det stod klart kort efter midnat, hvor den ungarnske premierminister Viktor Orban afholdt et interimistisk pressemøde.

Stående i læderjakke og tshirt ved grænseovergangen til Serbien oplyste landets leder om den nye ungarnske lov, som nu lukker al trafik for flygtningestrømmen mellem Serbien og Ungarn.

- Alene i dag har vi set tæt på næsten 10.000 ulovlige immigranter alene, der har krydset grænsen til Ungarn. Tallene er skyhøje. Vi vil ikke have, at bevægeligheden skal ændre Ungarn. Immigranterne skal gennem de lovlige grænseovergange. Ulovlige immigranter, der forsøger at komme igennem andre steder, bliver deporteret, sagde Viktor Orban.

Syrere deporteres til Serbien
Udmeldingen fra premierministeren får uden tvivl store konsekvenser. Ikke kun for flygtningene men også for Serbien, som mange flygtninge og migranter rejser igennem.

Ungarn erklærede i juli Serbien for et sikkert land for flygtninge. Af den årsag vil alle syriske flygtninge, der lovligt søger asyl i Ungarn, blive deporteret til nabolandet - alene af den grund, at de skulle have søgt asyl her. De såkaldt 'økonomiske migranter', som Ungarns premierminister omtaler dem, vil ligeledes blive afvist.

Ergo: Har Ungarn i nat hermetisk lukket for indtagelse af flere flygtninge. Der er ingen adgang til det lille transitland.

- Hvis I er flygtet fra Syrien, så bliv hvor I er. For I kommer ikke igennem her, gengavn en FN-repræsentant premierministerens ord overfor Ekstra Bladets udsendte ved grænsenbommen.

Ungarn lige nu: Folk flygter fra ungarske fingeraftryk 

Åbnede slusen lige inden midnat
Ekstra Bladets reportere befinder sig i nat på den serbiske side af grænsen. Hele mandagen har de observeret grupper af flygtninge komme til grænsen, vente i kø og blive lukket ind, mens andre har gemt sig i krat og buske - formentligt med henblik på at forcere det 4 meter høje pigtrådshegn, som markerer grænseoverskæringen, i nat. 

- Folk har været meget forvirrede, fordi ingen har vidst, hvad der ville ske, og de frygter at få taget fingeraftryk i Ungarn, fordi de ikke vil registreres i her. De vil videre til andre lande eller familier, der venter andre steder, fortæller Ekstra Bladets reporter Mette Pedersen.

Trods den ventede lov, lod politiet dog ekstra mange flygtninge passere over grænsen kort før midnat.

- Klokken 22.30 kunne vi se, hvordan de lukkede en masse over. De sagde, de skulle stille sig pænt i kø og vente, og så ville de få lov at komme igennem. Så åbnede de grænsen og lod en kæmpe mængde komme videre. Men der er allerede nye grupper, der er ankommet.

Tog triller igen fra Østrig til Tyskland efter asyl-kaos 

Pigtråds-tog skal stoppe flygtninge
Loven trådte i kraft ved midnat, da grænsen fysisk lukkede kl. 00.30. Men allerede mandag eftermiddag blev den delvist påbegyndt, da nye fysiske barrikader blev taget i brug. Bl.a. i form af pigtråds-tog udgjort af en cargo-container, der nemt kan rulles frem og tilbage for at blokere grænseovergrænsen.

- Selvom grænsen er lukket, sidder flygtningene foran gitterporten og venter. De vil ikke forlade grænsen i det tilfælde, at den åbner igen. Nye flygtninge kommer hele tiden til, hvilket betyder, at der kan være hundreder eller tusinde af nye desperate skæbner allerede i morgen tidlig, siger Ekstra Bladets udsendte.

Flygtningebørn forsvinder i Malmø 

'Tyskland, Tyskland, Tyskland'
Situationen for flygtningene er fortsat desperat. Allerede halvanden time efter lukningen spurtede en større gruppe af flygtningene mod hegnet, fordi de troede den blev åbnet igen.

- Det var bare lyden af endnu mere hegn og pigtråd, som ankom til stedet for at forsegle 'fort Europa'. 'Tyskland, Tyskland, Tyskland, råbte de, men lige nu ser de ud til at have opgivet, forklarer Mette Pedersen.

Bliver flygtninge som påpeget deporteret direkte retur til Serbien vil det lægge et umådeligt pres på nabolandet og situationen ved grænsen skabe et uoverskueligt flaskehalsproblem.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hjælp danskeren – sænk afgiften på benzin

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+