Nu får iranske kvinder adgang til stadion

Iranske myndigheder letter forbuddet mod kvinder på fodboldstadioner i Iran

En kvindelig iransk fan er på tribunen under VM-slutrunden i Brasilien. Det ville ikke havde været lovligt i hjemlandet. (Foto: AP)
En kvindelig iransk fan er på tribunen under VM-slutrunden i Brasilien. Det ville ikke havde været lovligt i hjemlandet. (Foto: AP)

I Iran må kvinder ikke deltage i sportsbegivenheder, hvor mænd er involveret. Sådan lyder reglen, og det har den gjort siden Irans islamiske revolution i 1979.

Forbuddet blev indført, fordi iranske myndigheder mente, at blandingen af mænd og kvinder, der ser sport sammen, er 'u-islamisk'. Det skriver CNN.

Men nu bliver det anderledes.

Se også: Her er kvinder forbudt: FIFA i forgæves offensiv

Højtstående sportsembedsmand Abdolhamid Ahmadi udtalte lørdag til iranske medier, at kvinder og familier næste år får lov til at blive lukket ind på stadion og overvære enkelte sportsbegivenheder.  Præcis hvilke begivenheder, det drejer sig om, er stadig uklart.

Ifølge Ahmadi bliver forbuddet i første omgang hævet for indendørs kampe. De nye regler gælder ikke alle kampe, da nogle begivenheder kun egner sig til mænd, og 'kvinder og familier ikke er interesserede i at deltage'.  Det udtaler han ifølge CNN til iranske medier.

Kritik fra FIFA
De nye regler kommer, efter de iranske myndigheder har modtaget stor kritik fra internationale sportsembedsmænd, som vil have forbuddet ophævet.

FIFA's præsident Sepp Blatter opfordrede i sidste måned Iran til at ophæve det 'utålelige' forbud mod kvinder.

- Det her kan ikke fortsætte. Derfor er min appel til de iranske myndigheder: Åbn landets fodboldstadioner for kvinder, sagde Sepp Blatter.

Iran tabte værtskab
Iran havde været i drift for at blive værtsland for 2019-udgaven af Asian Cup, men turneringen blev i stedet tildelt De Forenede Arabiske Emirater.

Forbuddet mod at kvinder deltager i kampene blev set som en stor hindring for Irans muligheder for at få begivenheden.

Forbuddet kom i søgelyset under dette års Asian Cup i Australien, hvor kvindelige iranske fans overværede deres fodboldhold uden begrænsninger. Iran blev støttet af tusindvis af kvinder på lægterne, hvor de heller ikke var underlagt regler for deres påklædning.

Se også: Forbud til fodboldspillere: Nul selfies med kvinder

30 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere