Nu går danske Lola verden rundt

Den danske pige Lolas 5700 år gamle dna går lige nu verden rundt

Den danske pige Lola går verden rundt, efter hendes oldgamle dna er blevet sporet. Foto: Tom Bjorklund/Ritzau Scanpix
Den danske pige Lola går verden rundt, efter hendes oldgamle dna er blevet sporet. Foto: Tom Bjorklund/Ritzau Scanpix

For 5700 år siden gik den danske pige Lola og gumlede på et stykke beg. Nu bliver hun omtalt i store dele af verden, efter forskere for nylig har fundet frem til hendes dna ud fra spytrester.

En række medier verden over skriver nemlig om det exceptionelle fund, som aldrig er set før.

Blandt andet kalder det amerikanske medie The New York Times fundet for 'utroligt,' mens også CBS News deler historien.

Nyheden om Lolas fundne dna har også spredt sig til Asien. Her skriver CNN Philippines også om danske Lola, hvis dna i øvrigt blev sporet i det sydlige Danmark nær Lolland.

De engelske medier er heller ikke blege for at bringe nyheden. Blandt andet skriver The Guardian, at det er 'exceptionelt,' hvordan det har været muligt at finde frem til Lolas dna via et stykke beg.

Stor hjemlig begejstring
Også på den hjemlige front i Danmark er begejstringen over fundet stort.

- Det er helt vildt, at man kan få så meget information ud af en enkelt beg-klump. Vi var alle sammen meget overraskede over, at dna'et var så velbevaret, siger Theis Jensen, postdoc på Globe Institute ved Københavns Universitet og ophavsmand til ideen om at teste beg for dna, til Videnskab.dk.

I analysen af Lolas dna har man desuden fundet frem til, at Lola sandsynligvis havde mørk hud, mørkt hår og blå øjne.

Samtidig er hun genetisk set mere beslægtet med jægersamlere fra det europæiske fastland, end hun er med fortidens skandinaviske bønder.

Hele studiet med opdagelsen blev for nylig udgivet i tidsskriftet Nature Communications og er lavet i samarbejde med Nationalmuseet, DTU, Museum Lolland-Falster og University of York i England.

279 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere