Nu har Zuckerberg fået universitetsgrad - uden at bestå

Facebook-stifter Mark Zuckerberg var torsdag tilbage på Harvard, hvorfra han droppede ud i 2005

Her modtager Mark Zuckerberg sit 'eksamensbevis' for uddannelsen, han aldrig gennemførte - og næppe kommer til at gennemføre på et senere tidspunkt. Foto: AP
Her modtager Mark Zuckerberg sit 'eksamensbevis' for uddannelsen, han aldrig gennemførte - og næppe kommer til at gennemføre på et senere tidspunkt. Foto: AP

For 12 år siden droppede den dengang 21-årige Mark Zuckerberg ud af Harvard University, hvor han studerede psykologi og computervidenskab.

Den manglende uddannelse har dog ikke betydet problemer med at holde sig beskæftiget, da han som bekendt siden har tjent styrtende på Facebook, som han startede under sin tid på netop Harvard.

Zuckerberg var ifølge den seneste opgørelse fra Forbes nummer fem på listen over verdens rigeste, og han har derfor ikke fundet anledning til at vende tilbage til Harvard for at færdiggøre studierne.

Se også: Zuckerberg efter Facebook-drab: Sådan ser vores fremtid ud

Men det har han nu heller ikke længere nogen grund til.

Således modtog han torsdag en æresudmærkelse fra Harvard University, og han har derfor fået en doktorgrad fra universitetet, på trods af at han ikke har bestået nogen afgørende eksamen.

Udnævnelsen skete i forbindelse med, at 2017-årgangen fra Harvard modtog deres eksamensbeviser, og Zucerberg var i den forbindelse inviteret til at få sit eget bevis, mens han også holdt en tale for de nyuddannede Harvard-studerende.

- Det er en ære at være her med jer i dag, for - lad os være ærlige - I har opnået noget, jeg ikke kunne. Hvis jeg kommer igennem denne tale, er det første gang, jeg rent faktisk gennemfører noget på Harvard, lød det fra den storsmilende Zuckerberg fra talerstolen.

Foto: AP
Foto: AP
 

Inden talen havde Zuckerberg sendt live fra sin Facebook-profil, hvor han havde vist sine følgere sit gamle værelse, hvor han blandt andet lavede den første version af Facebook.

Fortalte om mødet med sin kone
Under sin tale berettede Zuckerberg blandt andet også om, hvordan han selv havde fået nyheden om, at han skulle starte på Harvard, og hvad hans første lektion på universitetet var. Samtidig fortalte han, hvordan han mødte sin nuværende kone, Priscilla.

Film, tv & radio - 21. mar. 2017 - kl. 16:22 Lagde sig ud med Mark Zuckerberg: Nu modtager han hæderspris

Det var i forbindelse med en fest, der blev afholdt, da folk troede at Zuckerberg ville blive smidt ud for at have lavet hjemmesiden 'Facemash', som stillede to personer op ved siden af hinanden og bad brugeren om at vurdere, hvem der var lækrest.

Zuckerberg endte med ikke at blive smidt ud, men han mødte altså kvinden, der siden blev hans kone, til 'afskedsfesten'.

- Vi mødtes i køen til toilettet i Pfoho Belltower, og som hvad der må have været et af de mest romantiske sætninger nogensinde, sagde jeg 'Jeg bliver smidt ud om tre dage, så vi er nødt til snart at gå på date', fortalte han.

- Faktisk så kan alle jer, der dimitterer, bruge den sætning, tilføjede han.

Se også: Ny Facebook-baby på vej

'Gør jeres liv til en velsignelse'
Derudover motiverede han de studerende til at holde fast i deres ideer, da der altid vil være nogen, der kritiserer ens ideer - selv når det er blevet en succes.

- Jeg håber I finder modet til at gøre jeres liv til en velsignelse, sluttede Mark Zuckerberg sin tale.

Foto: AP
Foto: AP
 

Mark Zuckerberg var i øvrigt ikke den eneste kendte person, der modtog æresgrad af Harvard.

Også James Earl Jones, der vel nok er mest kendt for at lægge stemme til en af verdens største superskurke, Star Wars' Darth Vader, fik den store ære af Harvard.

Den 86-årige skuespiller var dog noget mere fåmælt end Facebook-stifteren - omend han modtog et lige så stort bifald.

- May the Force be with you, lød de ikoniske ord fra 'Darth Vader', inden bifaldet brød ud.

Godt nok er det ikke en typisk hilsen fra Darth Vader, men 'Må Kraften være med jer' var nok den mest passende kommentar fra Star Wars-universet til at lykønske de nyuddannede Harvard-dimittender. Foto: AP
Godt nok er det ikke en typisk hilsen fra Darth Vader, men 'Må Kraften være med jer' var nok den mest passende kommentar fra Star Wars-universet til at lykønske de nyuddannede Harvard-dimittender. Foto: AP
 

24 kommentarer
Vis kommentarer