Nu indtager albanerne Parken

De albanske fodboldfans er klar til at indtage Parken og bevæger sig nu mod det danske nationalstadion

De albanske fans fester på Den Røde Plads i København (Privatvideo)

Dagen igennem har de albanske fodbold fans fyldt i det københavnske bybillede, som flere stedet har været præget af aftenens skæbne kamp i EM-kvalifikationen, hvor Danmark tager imod de albanske udfordrer.

I sær på Nørrebro har de udenlandske fans fyldt godt i gadebilledet, hvor de eftermiddagen igennem har festet på Den Røde Plads.

Her har man varmet op til kampen med øl i litervis, mens også romerlys er blevet fyret af af de lidenskabelige fans, der netop nu bevæger sig mod Parken.

Forud for kampen har der været spekulationer om, hvorvidt de albanske fans ville skabe problemer før, under og efter kampen, efter en kamp mellem Serbien og Albanien i oktober sidste år udviklede sig voldeligt, da en albansk fan fløj en drone med et 'stor-albansk' flag ind på stadion midt under kampen.

Indtil videre har albanerne dog ikke skabt problemer for politiet:

- De har generelt opført sig pænt, og vi har ikke haft nogle nævneværdige episoder med de albanske fans, siger vicepolitiinspektør ved Københavns Politi, Henrik Møller Jacobsen, til Ekstra Bladet tidligt fredag aften.

- De har fyret nogle romerlys af. Det er naturligvis ikke tilladt, men det er ikke anderledes end når FCK og Brøndby spiller. Vi har kontrol over situationen, siger Henrik Møller Jacobsen til Ekstra Bladet.

Albanerne bevæger sig nu gennem byen fra Den Røde Plads på Nørrebor mod Parken på Østerbro, hvor de vil bevæge sig af Mimersgade, Jagtvej og Østre Allé, hvor der kortvarrigt kan blive trafikale udfordringer, oplyser Henrik Møller Jacobsen.

- Foreløbigt går de i stor flok fra Nørrebro mod Parken. De synger slagsange og kaster med  fyrværkeri, men forløbigt er de rolige og glade og stemningen er god, fortæller Ekstra Bladets mand på stedet, der vurderer, at et par tusind fans er samlet i optoget.

Parken er fuldstændig udsolgt

16 kommentarer
Vis kommentarer