Nu kan alting ske

Ekstra Bladet har fulgt indsættelsesceremonien i Washington på tæt hold

En ensom aktivist er trængt igennem barrieren ind på siddepladserne til Trumps indsættelsesfest. Hun bliver hurtigt fjernet
En ensom aktivist er trængt igennem barrieren ind på siddepladserne til Trumps indsættelsesfest. Hun bliver hurtigt fjernet

WASHINGTON, D.C. (EKSTRA BLADET): Det første, jeg lægger mærke til, er, at der ikke er fyldt op på de dyre pladser. Jeg har fået billet til Trumps indsættelsestale og er sluset ind i båsen foran talerstolen, der står lige bagved panserglasset. Det tog ingen tid at komme igennem security. Hvor er jubelstemningen? Vi har jo billetter til en historisk begivenhed. Regnen truer. Secret Service har taget alles paraplyer.

Mens marineinfanteriets band spiller Republikkens slaghymne, der minder os om, at Gud 'med sit skrækindjagende sværd har sluppet sit uheldssvangre lyn løs,' står hærens kadetter overalt os i retstilling. Publikum er overraskende nok ikke de rige, som Trump ellers kender glimrende. Nej, de kommer alle vegne fra og har betalt 44 dollar for at komme tæt på deres nye præsident. Langt de fleste er hvide. Og ældre.

En af dem sidder ved siden af mig på de våde plasticsæder. Han hedder Jeff og arbejder 'et sted i transportministeriet,' som han siger. Hans veninde, Sue, har en TRUMP-broche på sin vindjakke. De udfører begge frivilligt arbejde for det Republikanske parti i nabostaten Virginia. Da jeg spørger Jeff, hvad han glæder sig mest til under Trumps regeringsperiode, er han ikke i tvivl:

- Miljøministeriet skal bare nedlægges, og det omgående, siger han med eftertryk.

- Det er på høje tid, at industrien får lov at arbejde uhindret af miljølove, siger Jeff, der arbejder for transportministeriet.
- Det er på høje tid, at industrien får lov at arbejde uhindret af miljølove, siger Jeff, der arbejder for transportministeriet.
 

- For der er så mange regulativer, der spænder ben for industrien. Nu får vi endelig en mand, der kan løse den knude op for os.

Er han bekymret for miljøet? Han rynker på næsen.

- Alle de demokratiske senatorer lader lyset brænde på deres egne kontorer, og lader sig fragte rundt i store limoer, så de hykler, når de råber op om medansvar for jorden, svarer Jeff, og giver ikke meget for global opvarmning. Rundt omkring os bliver der reageret med buhråb eller jubel, når marskallen deroppe ved mikrofonen annoncerer en nyankommen berømthed.

Stemningen minder meget om det Trump-valgmøde, jeg var til et par dage inden valget i november:

Dengang var folk også enten kun lykkelige eller hadske. Man var med os eller imod os. Derfor overrasker det mig heller ikke, at der breder sig en bølge af fy-råb og buhen, da den demokratiske senator Chuck Schumer holder en tale om, hvordan han "har tillid til det amerikanske folk, uafhængigt af raceforskelle, tro, seksuel overbevisning, kønsidentitet. Om man er født i Amerika eller udenfor det. Vi er alle forenet i den intense tro, vi sammen har i vores land.

Dén slags tale er snart fortid. Det lyder for Obama-agtigt, for venstresnoet.

Folk bliver først rigtig sure, da Schumer læser en brev op fra en soldat, der sendte et brev hjem til sin kone, før han skulle i kamp under den amerikanske borgerkrig. Ordene til hende handler ellers om patriotisme. Men fædrelandskærlighed kan man ikke mere dele med dem, man er uenig med. Ikke så tæt på en ny måde at have magt på. Schumer må hæve stemmen for at gøre sig færdig.

Imens er en midaldrende kvinde fra den venstreorienterede protestbevægelse Code Pink den eneste aktivist, jeg kan se i miles omkreds. Hun bliver puffet af dem omkring hende, da hun forsøger at folde et banner ud, hvorpå der står INGEN RACISME, INTET HAD.

'Skrid ad helvede til, din grimme bitch,' råber en mand med army-kasket, idet en betjent får bugseret damen ud gennem mængden. Jeg spørger hende, om hun er anholdt, og hun ryster på hovedet. Hun har øretråd og taler i telefon med nogen samtidig, sikkert for at beskytte sig selv, hvis det skulle gå galt.

Bill og Hillary Clinton ankommer med smalle smil. En rumlen blander sig i mængden og bliver snart til et taktfast råbekor, vi efterhånden kender godt:

- LOCK HER UP! LOCK HER UP!

- Jeg vil nu ikke have Hillary Clinton smidt i fængsel, siger en pensioneret officer, der ikke vil have sit billede i avisen.

- Men vi er nødt til at undersøge hendes emails. Og komme frem til sandheden.

Alle venter naturligvis på Donald Trump selv. I mellemtiden ankommer hans familie drypvis, og publikum hæver deres mobiler på samme tid for at fange Ivanka i hendes snehvide kreation, eller Melania i et koboltblåt nummer. Donald, Jr. har ansigtet knuget sammen i en bister mine. Lille Barron virker overvældet af synet foran ham.

Publikum var tålmodige i støvregnen, men blev aldrig så løssluppent begejstrede, som man forventer det på sådan en festdag.
Publikum var tålmodige i støvregnen, men blev aldrig så løssluppent begejstrede, som man forventer det på sådan en festdag.

Da De Forenede Staters næste præsident omsider ankommer gennem slusen, der leder ud fra Kongresbygningen og ud på den åbne balustrade, kan man endelig mærke folks følelser svinge over i en ægte begejstring.

- Endelig, Amen! siger en kvinde ved siden af mig, som græder af lykke.

- Vi har en præsident igen.

Trumps tale er præsenteret i programmet som kulminationen på en 'unikt amerikansk dag.' Men det er et andet Amerika, han hylder, end det, der forlader os med Obama. Nu lyder der ord, man ikke har hørt fra dén talerstol før:

- Fra og med i dag vil en ny vision herske her til lands, siger Trump med en stemme så spag, at han selv virker overvældet over at være her, nu, med os.

- Fra og med i dag kommer det til at hedde Amerika først.

Trump har været præsident i en halv time. Og ikke alle et begejstrede.
Trump har været præsident i en halv time. Og ikke alle et begejstrede.

Folk klapper og hujer. Men slet ikke så meget som til hans valgmøder. Afstanden mellem ham og folket er allerede for stor. –Den 20. januar 2017 vil blive husket som dagen, hvor det igen blev folket, der overtog kontrollen med staten, fortsætter Trump, som tilføjer, at radikal islamisk terrorisme vil blive nedkæmpet, hvilket giver ham det største bifald.

Folk forlader området og søger mod udgangen inden udgangsbønnen.

- Fuck Obama, siger en ung hvid mand ved siden af mig og hæver sin baseballkasket i vejret som salut, mens regnen siler ned.

- Nu er Amerika tilbage på sporet.

Ude på gaden er der udbrudt tumult. Tusindvis af demonstranter har smadret butiksruder, og det dumpe drøn fra tåregasgranater lyder, så man kan mærke det i maven. Der varmes op til den store kvindemarch lørdag eftermiddag.

Det varer ikke længe, før Trumps særlige rådgiver, nationalisten Steve Bannon, fortolker den nye præsidents tale, så alle kan forstå, at alt i landet nu er til forhandling.

Til Wall Street Journal minutter efter ceremonien siger Bannon, at Trumps tale var 'et ufortyndet forsvar for de grundlæggende principper i hans populistiske og nationalistiske bevægelse.'

Spænd sikkerhedsbælterne, mine damer og herrer.                   

136 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere