Nu kan de mest sårbare borgere blive vaccineret i eget hjem

Sundhedsstyrelsen åbner nu for, at ældre borgere kan blive vaccineret i eget hjem eller meget tæt på

Arkivfoto: Fredrik Sandberg/TT/AFP/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Fredrik Sandberg/TT/AFP/Ritzau Scanpix

Det skal fremover være muligt for de allermest sårbare borgere at blive vaccineret i deres eget hjem.

Sådan lyder det fra Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Således skal det nu være muligt for borgere i vaccinationsindsatsens gruppe 2 og 3 (personer over 65 år, som modtager både personlig pleje og praktisk hjælp samt borgere over 85 år) at modtage vaccinen i eget hjem eller meget tæt på deres hjem.

EU starter vurdering af russisk coronavaccine

Det sker på baggrund af erfaringen fra den foreløbige vaccionationsindsats, hvor man har konstateret, at de ældre har behov for ekstra støtte for at kunne få vaccinen.

- Det er afgørende for vaccinationsindsatsen, at sårbare borgere, som ikke har mulighed for selv at tranportere sig til et af de større vaccinationssteder, kan få en vaccination. Derfor er det også rigtig positivt, at de nu kan få et vaccinationstilbud enten i deres eget hjem eller meget tæt på i et lokalt vaccinationssted, siger enhedschef Bolette Søborg i pressemeddelelsen.

De gør grin med min syge kone

Sådan gik det til, da de første danskere fik deres første vaccinestik mod coronasmitten slutningen af året.

Starter fredag
Sundhedsstyrelsen oplyser, at det er de enkelte kommuner, der er ansvarlige for at vurdere, hvilke borgere der har behov for tilbuddet.

Skandaler står i kø forud for Mette F.-møde

 

Ordningen starter fredag, og den vil løbende blive udvidet, i takt med at der er behov for det, og vaccinedoserne bliver tilgængelige.

- Regioner, kommuner og almen praksis har allerede nu gode erfaringer med at samarbejde om logistikken fra vaccinationen af plejehjemsbeboere. De erfaringer skal vi bruge i der her arbejde, hvor vi skal nå helt ud til sårbare borgere og stadig sikre en effektiv og sikker vaccination af dem, lyder det fra Bolette Søborg.

Sundhedsstyrelsen gør opmærksom på, at borgere, der ved deres egen, pårørendes eller kommunens hjælp kan transportere sig til et af de regionale vaccinationssteder, stadig skal vaccineres der.

Danske Regioner vil have ændret i vaccinekalenderen