Nu kan du købe et krigsskib

Tyskland sætter udtjent fregat til salg om to uger

Det er et søsterskib til skibet på billedet, som den tyske stat nu har sat til salg. Foto: US Navy
Det er et søsterskib til skibet på billedet, som den tyske stat nu har sat til salg. Foto: US Navy

Har man maritime drømme, men samtidig ikke vil nøjes med en Folkebåd, så har man nu chancen for at erhverve sig et krigsskib.

Det er den tyske stats auktionshus, der nu sætter en udtjent fregat til salg. På deres hjemmeside skriver de, at skibet ligger i Wilhelmshaven, hvor det kan besigtiges på byens marinearsenal.

I den tyske marine sejlede skibet under navnet Bremen, hvor skibet også er bygget i det herrens år 1981.

I et følgebrev lyder det, at besigtigelse kun er mulig 26. maj i tidsrummet fra 08.00 til 14.00.

Men har man et ønske om et fuldt bevæbnet krigsskib, kan man spare sig turen til Wilhelmshaven. For en eventuel køber skal gennemføre en fuld demilitarisering af skibet, der vil foregå under overvågning af det tyske Bundeswehr.

Desuden vil det være klogt at medbringe egen slæbebåd. Skibet blev taget ud af brug i 2014 og kan ikke sejle ved egen drift, lyder det i salgsopstillingen.

Skibet var første af otte skib i Bremen-klassen.

I sine velmagtsdage var skibet bevæbnet med en drabelig blanding af kanoner og raketter til beskydning af både sø- og luftmål.

Dertil kommer en hangar, der kan rumme to helikoptere.

I sine 32 32 år i tjenesten har det sejlet en betragtelig antal sømil, ligesom det har deltaget i operationer i både Adriaterhavet i forbindelse med krigene kølvandet på Jugoslaviens opbrud, ligesom det har deltaget i jagten på pirater ud for Somalia.

74 kommentarer
Vis kommentarer