Nu kan menneskefostre designes: - Vi skal være ekstremt påpasselige

Fremtiden inden for genmanipulation er her allerede

Der bliver allerede nu forsket i at fjerne arvelige sygdomme fra fostre, og i fremtiden vil man også kunne tilføje egenskaber til generne. Foto: Colourbox
Der bliver allerede nu forsket i at fjerne arvelige sygdomme fra fostre, og i fremtiden vil man også kunne tilføje egenskaber til generne. Foto: Colourbox

Børn designet i en skål på et laboratorium med de egenskaber, som forældrene finder fordelagtige, er et realistisk fremtidsperspektiv. Det siger Jacob Giehm Mikkelsen, professor i genteknologi ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.

Teknologien hedder CRISPR, og den nye banebrydende teknologi kan korrigere eller tilføje noget i fostres DNA, hvilket på den måde åbner for et fremtidsperspektiv med designerbørn.

Lige nu eksperimenteres der i at klippe sygdomme ud af arvemassen på fostre, men CRISPR-teknologien kan også bruges til at klippe ting ind i arvemassen som for eksempel fordelagtige egneskaber.

Hvad kan teknologien?
Gen-teknologien CRISPR får meget opmærksomhed i øjeblikket, fordi man nu har vist, at man kan bruge teknologien i det tidlige foster. Det åbner op for en hel palet af ting, som man kan manipulere med ved fostret, selvom man nu kun kigger på forebyggelse af sygdomme.

- Det er principielt muligt i dag at designe et menneskefoster og måske i fremtiden sine egne børn, siger Jacob Giehm Mikkelsen, professor i genteknologi ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, til Ekstra Bladet.

Sarah Louise Christiansen, der er blogger, kunne godt finde på at bruge CRISPR-teknologien til at fjerne arvelige sygdomme, hvis hun kunne.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Sarah Louise Christiansen er gravid i 31. uge, da Ekstra Bladet spørger ind til hendes holdning til designerbørn. Foto: Privatfoto
Sarah Louise Christiansen er gravid i 31. uge, da Ekstra Bladet spørger ind til hendes holdning til designerbørn. Foto: Privatfoto

- Hvis det var sikkert, og der ingen risici var for barnet, så ville jeg klart bruge det i forhold til at undgå arvelige sygdomme. Vi kan i dag kurere andre sygdomme, som folk døde af i gamle dage, så det er en del af evolutionen, at vi nu er nået hertil, siger Sarah Louise Christiansen til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under videoen

OBS: Ikke for sarte sjæle. Her føder Sarah Louise Christiansen ved kejsersnit

Men bare fordi, det er muligt, er det ikke sikkert, at det er etisk forsvarligt. Jacob Giehm Mikkelsen er en af de forskere, som mener, at man skal være påpasselig med teknologien.

- Vi kan gå den vej, hvor vi kan designe fostre, men det er ikke ensbetydende med, at vi bør gå den vej, siger han til Ekstra Bladet, og han er ikke alene om den holdning.

De seks medlemmer af Etisk Råd, der er for CRISPR-teknologien, mener ikke, at man skal bruge den til at ændre normale egenskaber, fordi det på den måde er svært for dem at se, hvordan fordelene opvejer risici ved proceduren.

Målet med genmanipulationen
Det første mål med genmanipulation er allerede ved at være opnået.

Her kan man tage stamceller ud af et menneske, ændre dem, og sætte dem tilbage, for på den måde at kurere personen. Men næste skridt er, ifølge Jacob Giehm Mikkelsen, at forbedre mennesket. Det er her CRISPR-teknologien kommer ind i billedet, hvor man forbedrer mennesket, inden det overhovedet er kommet til verden.

- Det første er at ændre i fostres gener med henblik på at fjerne en arvelig sygdom, men på længere sigt vil nogle mennesker og samfund sikkert have interesse i, at bruge det til at forbedre menneskets egenskaber, siger Jacob Giehm Mikkelsen til Ekstra Bladet.

Han er selv skeptisk over for denne del af CRISPR-teknologiens egenskaber, og tvivler på, om man i Danmark vil blive ved med at forholde sig lige så kritisk til designerbørn, som man gør lige nu.

- Grænserne rykker sig hele tiden, og over tid kan holdninger ændres. Hvis forskere i f.eks. Kina har lykkes med teknologien uden bivirkningerne, så kan det måske på sigt være svært at argumentere for, hvorfor lovgivningen ikke skal ændres i Danmark. Men vi skal være ekstremt påpasselige; det er uden sidestykke at ændre genetikken i børn og i de kommende generationer, siger Jacob Giehm Mikkelsen.

Ifølge dansk lov må man i dag kun forske på befrugtede æg i 14 dage, hvorefter ægget skal destrueres. Man må heller ikke sætte ægget op i kvinden med henblik på graviditet.

Hvad ville du gøre?
Fremtidsudsigterne med CRISPR-teknologien er altså designerbørn, som forældre kan bygge efter eget ønske. Og selvom det er langt ude i fremtiden, så er de første skridt allerede taget. Men uanset hvad, kan vi næppe se frem til en verden uden sygdom, eller fyldt med atleter, da proceduren vil være omkostningsfuld, og på den måde kun være for de rige samfund og personer.

Men hvis man kunne ændre sit afkom for at tilføje egenskaber, ville du så gøre det?

Ekstra Bladet har spurgt blogger Sarah Louise Christiansen, om hun ville designe sit eget barn, hvis hun kunne.

- Men jeg er fuldstændig imod at designe sit eget barn for at tilføje bestemte egenskaber. Lige så snart det bliver en designerbaby, så går det smukke lige som af det, siger Sarah Louise Christiansen, og fortæller:

- Jeg tror, at det bliver en mulighed at designe sit afkom for dem, der har penge. Men det ville være trist, hvis folk benyttede sig af det. Det er vores skævheder, der gør os specielle.

57 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere