Nu kommer der regn til brandhærget Australien

Brandmændene i New South Wales jubler over vejrudsigten for denne uge

Voldsomme skovbrande har hærget Australien i flere måneder. Video: AP

Mindst 24 personer har indtil nu mistet livet i de omfattende skovbrande, der lige nu hærger flere steder i Australien. Ifølge den seneste vurdering fra WWF er 1,25 milliarder dyr døde, siden brandsæsonen startede i efteråret 2019. 8,4 millioner hektar land er ifølge WWF ødelagt.

Se også: Midt i krise: Hyldest på ikonisk bygning

Men nu er der nyt håb til de mange brandmænd, der utrætteligt kæmper for at få bugt med flammerne og redde de hjem og de dyr, som stadig ikke er blevet ramt.

Bureau of Meteorology, der er Australiens svar på DMI, lover nemlig nu regn i store dele af den australske stat New South Wales. 

Det skriver blandt andre 9news.

Det statsejede metorolog-institut har offentliggjort et kort, som viser chancerne for regn over de næste syv dage. Kortet er siden blevet re-tweetet af statens brand- og redningsservice NSW Rural Fire Service, som skriver:

'Hvis denne regn-vejrudsigt går i opfyldelse, så bliver det både vores jule-, fødselsdags-, forlovelses-, bryllupsdags-, bryllups og dimissionsgaver i ét. Vi krydser fingre'.

Ifølge udsigten får blandt andet den nordlige kyst af New South Wales regn allerede mandag. Tirsdag følger op med kraftige regnskyl og tordenvejr i det meste af New South Wales, ifølge vejrudsigten. Her forventer man, at der vil falde op til 25 millimeter regn ved dele af den sydlige kyst.

Omfattende skovbrande har hærget Australien siden efteråret 2019. Foto: Ritzau Scanpix Samfund - 9. jan. 2020 - kl. 12:34 Mand mistede sit hjem i skovbrand: Vinder 4,6 millioner i lotto

I Sydney forventes det kraftigste regnskyl i flere måneder torsdag, hvor Bureau of Meteorology kan få 2-8 millimeter regn torsdag og 5-10 millimeter fredag.

Vejr-instituttet advarer dog om, at regnskyllene kan blive så kraftige, at de kan resultere i jordskred flere steder.

- Vi ser frem mod et par dage i træk med regn og torden. Nogle af dem kan producere en signifikant ophobning over de pågældende dage. Det er meget tiltrængt, men der er nogle ekstra store risici forbundet med det, da landskabet er meget sårbart på grund af brandskaderne. Vi har mistet en del vegetation, og der er en risiko for jordskred, siger Gabrielle Woodhouse, der er meteorolog hos Bureau og Meteorology, til Daily Mail Australia.

Se også: Se det skræmmende billede: Australien før og efter

151 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere