Annonce:
Annonce:

Nu kommer livredderne til 38 danske strande og havnebade

Frem til 18. august er der hver dag livreddere 38 steder i Danmark fra klokken 10 til 18, oplyser TrygFonden

Et hejst flag betyder, at en livredder er på vagt. Her ses et livreddertårn på Løkken Strand i juli sidste år. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Et hejst flag betyder, at en livredder er på vagt. Her ses et livreddertårn på Løkken Strand i juli sidste år. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Samfund

Fredag begynder skolernes sommerferie, og det kan give trængsel på landets strande, hvis vejret ellers arter sig.

Derfor rykker livreddere nu ud i tårnene på 38 strande og havnebade rundt i landet for at holde øje med badegæsterne.

Det oplyser TrygFonden Kystlivredning, der står bag indsatsen, i en pressemeddelelse.

Livredderne er på plads i tårnene hver dag fra klokken 10 til 18 frem til 18. august.

Ifølge René Højer, programchef i TrygFonden, har alle glædet sig særlig meget i år på grund af coronarestriktionerne.

- Strandene trækker traditionen tro rigtig mange til, når vejret viser sig fra sin gode side, og der er mange, som i lang tid har savnet at svømme og bade, mens svømmehallerne har været lukkede.

Annonce:

- Men nu er vores livreddere klar på strandene til at skabe tryghed for badegæsterne og hjælpe med gode baderåd, siger han i meddelelsen.

TrygFonden bemander blandt andet tårne med en livredder på Ishøj Strand og Kerteminde Nordstrand, ligesom der i år indvies et nyt tårn på Nørre Vorupør Strand.

Sidste år gennemførte livreddere hos TrygFonden Kystlivredning 75.864 indsatser. 34 af dem var aktioner, hvor personer var i livsfare.

Mange strande, som TrygFonden Kystlivredning ikke er til stede på, har andre former for livreddere.

Under alle omstændigheder opfordres der til, at man bader på en strand, hvor der er livreddere til stede.

Det giver ifølge Anders Myrhøj, kystlivredningschef i TrygFonden Kystlivredning, en ekstra sikkerhed.

- Hvert år er der badegæster, som bliver overraskede over fralandsvind eller fanget i revlehuller og stærk strøm langs moler og høfder, og selv den bedste svømmer kan komme i vanskeligheder og få brug for hjælp.

- De rød-gule livredderflag i strandkanten markerer det område, hvor livredderne holder særligt øje, og hvor de har tjekket badeforholdene, når de åbner tårnet om formiddagen, siger han i meddelelsen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Så er hun alligevel dansker

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: