Nu kommer plakaterne op: Trykkeri har lavet 200.000 af dem

Lasertryk fra Aarhus har produceret fem fulde lastbiler med valgplakater de seneste måneder

Søndag måtte der hænges valgplakater op.

De første plakater hænges op i lygtepælene.
Følg Samfund

Lørdag må kandidater og partier til det kommende regional- og kommunevalg hænge plakater op i lygtepælene.

Hos trykkeriet Lasertryk i Aarhus har man de seneste måneder produceret omkring 200.000 valgplakater til kandidaterne. Det fortæller direktør Esben Mols Kabell.

- Det har været en ret stor opgave for os, og vi har godt kunnet mærke de seneste måneder nede i trykkeriet, at der er valg på vej.

- Det tager ret lang tid at trykke valgplakaterne, og så fylder de ret meget. Der kan være cirka 400 valgplakater på en palle, så når vi trykker 200.000, så fylder det altså fem fulde lastbiler, siger han.

Esben Mols Kabell vurderer - på baggrund af hans kendskab til branchen og andre store trykkerier - at der samlet set bliver trykt 600.000-700.000 valgplakater i forbindelse med valget, der løber af stablen 16. november.

Han fortæller, at opgaven med at trykke valgplakater i forbindelse med kommunalvalget er en smule anderledes end ved et folketingsvalg.

- Selve opgaven er cirka i samme størrelsesorden, men der er mange flere kandidater til kommunalvalget, og det betyder, at der er mange flere små ordrer end til et folketingsvalg, siger Esben Mols Kabell.

Han fortæller, at det typisk - med undtagelse af partiernes spidskandidater - er kandidaterne selv, som lægger bestillingen hos Lasertryk.

Det er officielt fra lørdag klokken 12, at man må hænge valgplakater op, men det ses ofte, at der bliver tyvstartet i nattens løb.

Der er nogle helt fast regler for, hvordan valgplakaterne skal hænge.

Plakaterne må højst være 0,8 kvadratmeter og skal hænges op på offentlige veje og private fællesveje i byområder.

Derudover skal de hænge mindst 2,3 meter over fortov og cykelsti. De må hænges på lygtepæle, men ikke på trafikskilte.

Otte dage efter valget skal de ned - ellers kan man få en bøde.

Selv #metoo-entusiastiske kvinder må medgive

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.