Nu kommer solen: Sådan beskytter du dig

Den rette mængde solcreme er altafgørende, når kroppen skal beskyttes mod UV-stråling

Sådan beskytter du dig mod solens stråler. Her er reportagen fra Roskilde festival, hvor flere var blevet skoldet

Fuld solskin og temperatur på op til 20 grader. Sommervejret rammer Danmark de kommende dage, og hvis du planlægger at tilbringe Kristi Himmelfartsferien i solen, skal det være med et godt lag solcreme smurt på kroppen.

- Nu er UV-indekset over tre, og det er nødvendigt at beskytte sin hud. Sidder man i solen midt på dagen i mere end en halv time og har en lys, dansk hud, vil man helt klart kunne opleve at blive solskoldet, siger Peter Dalum, som er projektchef i TrygFonden og Kræftens Bekæmpelses solkampagne til Ekstra Bladet.

Kræftens Bekæmpelse mener, at faktor 15 er nok, når man opholder sig i solen i Danmark - hvis man altså bruger den korrekt.

- Bruger man faktor 15 korrekt fjerner den over 90 procent af UV-strålingen. Og det vil være nok for langt de fleste danskere. Kun hvis man har meget lys hud eller forhistorie med hudkræft, anbefaler vi at bruge en højere faktor.

Frem med grillen! Weekenden bliver fremragende. Samfund - 6. maj. 2016 - kl. 06:54 Hav grillen klar: Solskin fra morgen til aften i weekenden

Mængden er afgørende
Det helt afgørende for solbeskyttelsen er, at man bruger den rette mængde solcreme. En tommelfingerregel er, at man skal bruge en hel håndfuld til at smøre kroppen ind. Først når solcremen er lidt svær at smøre ud, ved man, at man har brugt den rette mængde.

- Danskerne har en tendens til at bruge for lidt solcreme, og så falder effekten drastisk, siger Peter Dalum og tilføjer:

- Hvis man bruger for lidt, hjælper det kun meget lidt at skrue op for faktoren. Det er langt mere effektivt at bruge den rigtige faktor 15 end den forkerte mængde faktor 50.

Når hele kroppen skal smørres ind, skal der bruges 40 milliliter til en voksen og 20 millimeter til et barn. (Foto: Jyllands-Posten)
Når hele kroppen skal smørres ind, skal der bruges 40 milliliter til en voksen og 20 millimeter til et barn. (Foto: Jyllands-Posten)

Kan holde sig et år
Har du en solcreme stående fra sidste år, kan den som udgangspunkt godt bruges igen.

- Det er en god idé lige at lugte til den, inden man tager den i brug, og hvis den lugter, som den skal, vil den som regel godt kunne bruges året efter. Medmindre den har ligget ude og fået meget kraftig sol eller er blevet forurenet, fordi der er kommet sand i den, siger Peter Dalum.

Er solcremen to år gammel og har været opbevaret et mørkt, sted med lav temperatur, udelukker Peter Dalum ikke,  at den stadig kan bruges. Men et år er hovedreglen.

- Er en dyr solcreme bedre end en billig?

- Som udgangspunkt er kontrollen af faktor troværdig. Der er ikke noget, der tyder på, at en dyr solcreme virker bedre end en billig. Og fordi mængden er så vigtig, så synes jeg ikke, man skal købe en dyr solcreme og smøre mindre på.

Kræftens Bekæmpelse anbefaler ud over brugen af solcreme, at man ikke opholder sig for længe i solen mellem 12 og 15, og man beskytter den mest eksponerede del af ansigtet med en solhat.

1 af 3 
2 af 3 Når hele kroppen skal smørres ind, skal der bruges 40 milliliter til en voksen og 20 millimeter til et barn. (Foto: Jyllands-Posten)
3 af 3 Danskerne har en tendens til at smøre et for tyndt lag solcreme på kroppen, og så falder effekten drastisk. (Foto: Colourbox)
4 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere