Nu kommer varmen og solen: 'Det vil føles som forår'

Der vil komme masser af sol tirsdag eftermiddag, og det vil føles meget forårsagtig, fortæller DMI

Endnu en kold morgen tirsdag, men så kommer varmen også så småt.

Flere steder i landet vågnede danskerne op til sne og ikke mindst masser af kulde tirsdag morgen.

I den østlige del af landet var der faldet mellem en og tre centimeter sne i løbet af natten.

Og på grund af en nordvind var morgenen ekstra kold. Chill-faktoren lå mellem minus to og minus ni grader.

Men allerede tirsdag eftermiddag vender vejret.

Det fortæller vagthavende meteorolog hos DMI Jesper Eriksen til Ekstra Bladet.

- Der vil komme masser af sol hele dagen. Og når man er i solen, så vil det føles som forår, selvom temperaturen kun ligger mellem de to og syv grader, siger Jesper Eriksen.

Tilbageblik Danmarkshistoriens vildeste vejr: Minusgrader i juli!

Temperaturerne stiger
Onsdag vil der også være perioder med lidt sol, men sneen har ikke helt sluppet grebet. Der vil komme enkelte byger med enten slud, sne eller regn.

Temperaturen begynder dog at sige langsomt. Onsdag vil det være mellem tre og syv graders varme, hvorimod i weekenden vil dagtemperaturen ligge på omkring de tre til otte grader.

Søndag topper dog helt ifølge DMI's prognoser, og der vil temperaturen ligge på mellem fem og ti graders varme.

Ifølge syvdagesprognosen så slipper Danmark næsten for frostfrie nætter. Natten mellem fredag og lørdag vil temperaturen ligge et lille stykke over 0 grader.

49 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere