Nu laver de reglerne for pcr-test om

De seneste dages testkaos får nu myndighederne til at ændre reglerne

Der er rift om pcr-testene i Region Hovedstaden. Arkivfoto: Marius Renner/Polfoto
Der er rift om pcr-testene i Region Hovedstaden. Arkivfoto: Marius Renner/Polfoto
Følg Samfund

Det skal være slut med at bestille en pcr-test for en sikkerheds skyld langt ud i fremtiden. Nu bliver reglerne lavet om.

Det oplyser Styrelsen for Forsyningssikkerhed i en pressemeddelelse.

Det vil fremover kun være muligt at booke en tid til en pcr-test for coronavirus en uge frem i tiden. Ændringen gælder fra mandag. Tider, som allerede er booket i systemet, vil ikke blive annulleret.

Regelændringen sker i kølvandet på, at chef for TestCenter Danmark i Region Hovedstaden Pernille Lohse kom med en kraftig opfordring til danskerne i et interview med Berlingske.

Her fortalte hun, hvordan danskerne simpelthen bruger testsystemet forkert på nuværende tidspunkt.

- Selvfølgelig kan jeg godt forstå, at folk gerne vil testes. Men som er det nu, kan ikke alle dem, der bare gerne vil have en test, få det. For det er analysekapaciteten ikke til. Jeg vil gerne opfordre til, at man så i stedet bruger kviktesten.

- Vi kan se, at der er mange, som har booket lang frem i tid, og dermed er der jo noget, der tyder på, at det er før en social begivenhed, for en sikkerheds skyld eller på grund af et coronapas. Så på den måde er det jo ikke helt at følge de nationale retningslinjer, siger hun til avisen.

Aflys den
Derfor var opfordringen klar. Aflys din tid, hvis du strengt taget ikke har brug for den.

Ifølge retningslinjerne på coronaprover.dk er det kun tre gruppe mennesker, der egentlig bør blive pcr-testet: Personer med symptomer, nærkontakter og personer, der er testet positive i en hurtigtest, skriver myndighederne.

På nuværende tidspunkt er det da også meget svært at få en test i København, hvor flere steder først har ledige tider efter jul.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Bliv opdateret på de danske smitte- og vaccinetal:

Bliv opdateret på de danske smitte- og vaccinetal.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Langt de fleste pampere ender heldigvis med at blive drivvåde