- Af jord er du kommet, til jord skal du blive, siger præsten ved begravelser.
Og det udtryk kan nu få en helt ny og meget bogstavelig betydning for afdøde mennesker i den amerikanske delstat New York.
Det er nemlig den seneste stat ud af foreløbigt seks stater, som har legaliseret kompostering af menneskekroppe efter døden.
Nedbrydes over flere uger
Hvis man vælger menneskelig kompostering, foregår processen over jorden i en lukket beholder sammen med udvalgte materialer som blandt andet træflis og halmgræs.
Her nedbrydes kroppen så over flere uger efter en opvarmningsproces, hvor man dræber enhver smitte, der kunne være tilbage i eller på kroppen.
Når kroppen så er nedbrudt, kan de pårørende få jorden udleveret. Her kan de så plante blomster eller andre ting til ære for de afdøde.
Miljøvenlig død
Det amerikanske firma Recompose, som er en virksomhed, der udbyder menneskelige kompostering, har udtalt, at deres metode er langt mere miljøvenlig end en traditionel begravelse eller kremering.
Det skyldes angiveligt, at udledningen af CO2 er en stor bidragsyder til klimaforandringer, og kremeringer udleder en del CO2.
Derudover så bruger man ved traditionelle begravelser ofte kister, som er lavet af træ, jord og andre naturressourcer, som sagtens kunne undgå at blive brugt.
Der er dog også kritikere af menneskelig kompostering.
Eksempelvis har en gruppe katolske biskopper i New York udtalt, at de ikke synes, man skal behandle den menneskelige krop som 'husholdningsaffald'.
Læs også: Mysteriet om Skeleton Lake: Søen der flyder med menneskeskeletter