Annonce:
Annonce:

Nu mødes EU-toppen: Det er knald eller fald for Merkel

Det er 60-40 for, at Merkel overlever indenrigspolitisk krise om migration, mener ekspert fra tænketank

Foto:REUTERS/Eric Vidal
Foto:REUTERS/Eric Vidal
Annonce:
Følg Samfund

Det er knald eller fald for Angela Merkel, når hun torsdag tager til EU-topmøde i Bruxelles.

Enten vender den tyske forbundskansler hjem med udsigt til aftaler om, at Tyskland kan sende asylansøgere ud igen, hvis de allerede har forsøgt sig i et andet EU-land.

Eller også risikerer hendes regering at blive væltet af et internt tysk oprør om migration.

Josef Janning, der er senioranalytiker ved tænketanken European Council on Foreign Relations i Berlin, finder det usikkert, om EU's længst siddende leder kan blive eller må gå efter topmødet.

- Jeg tror, at det er 60-40 for, at hun overlever, siger Janning.

- Men det er et meget åbent spørgsmål, siger han.

Krise midt i topmøde
Angela Merkels krise lander midt i et topmøde, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og de andre EU-ledere står med mange andre svære sager.

Annonce:

Forhandlingerne om det britiske exit fra EU er gået i stå. Der er en handelskrig i gang mellem EU og USA. Der er uenighed om reformer af eurozonen. Og samtidig slås landene om fordeling af penge i fremtidens EU-budget.

Men det er striden om migration, der fylder mest.

Som noget helt nyt ventes EU-lederne at bakke op om en idé om at sejle migranter, der bliver reddet i Middelhavet, til steder uden for EU.

De skal til såkaldte "regionale udskibningsplatforme", der blandt andet kunne ligge i Nordafrika, og have deres sag behandlet der.

Meningen er at forhindre økonomiske migranter i at komme ind i EU og dermed gøre det lettere at få dem til at rejse hjem igen.

Som med EU's aftale med Tyrkiet er målet også at afskrække andre fra at tage samme tur, når de ser, at grundløse asylansøgere ikke når frem.

EU skulle efter planen være nået til enighed om en stor asylreform på denne uges topmøde. Men det lykkes ikke.

Stødt på grund
Fem EU-formandskaber i træk har ellers forsøgt at bane vejen for en reform.

Annonce:

Men alle er stødt på grund i en bitter strid om tvungen omfordeling af flygtninge og migranter i EU.

Angela Merkel satser derfor på at få bilaterale og trilaterale aftaler med andre EU-lande om at tage asylansøgere tilbage, hvis de allerede er registreret i et andet land.

Samtidig vil Italiens nye premierminister, Giuseppe Conte, på topmødet foreslå at skrotte det nuværende asylsystem helt.

Den såkaldte Dublin-forordning er kernen i EU-systemet og fastslår, at en asylansøgning skal behandles i første ankomstland.

Men det er tit Italien, og derfor ønsker Conte et system, hvor ansvaret for asylbehandlingerne fordeles ud over hele EU.

- Hvem der end ankommer til Italien, ankommer til Europa, sagde Conte på et minitopmøde i Bruxelles i søndags.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Annonce:
En formand, der gør, hvad der bliver sagt
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Annonce: