Nu mødes Nykredit-toppen

Nykredit-bestyrelsen vil i aften blive mødt af demonstranter, når der afholdes repræsentationsvalg. Ekstra Bladet er til stede forud for mødet. Se med her:

Følg Samfund

Efter flere ugers stormvejr i medierne er dagen kommet, hvor der er valg til repræsentantskabet i Nykredit.

Tidligere har der været tradition for fredsvalg, hvor det har været en formsag for Nykredits egne kandidater at blive valgt ind.

Men sådan går det ikke i år. Ikke nok med, at utilfredse kunder har valgt at stille op. Når bestyrelsen i Nykredit i aften ankommer til Kolding, IBC Innovationsfabrikken, bliver det nemlig til mødet demonstrerende kunder, der er utilfreds med, at de ikke har den indflydelse, de mener forventes af en medlemsforening.

Rod og kaos op til valg i Nykredit

- Vi står foran valglokalerne for at gøre opmærksom på, at vi ikke kan stemme, selv om vi er kunder i et kunde-ejet selskab, siger Søren Lyster, der er en af talsmændene i Foreningen Fair Bidragssats.

Hvis man er kunde i Totalkredit, er man ikke automatisk medlem af Nykredit. Man skal derimod ind aktivt og melde sig ind. Derefter skulle man senest 24. februar have informeret Nykredit om, at man ønsker at stemme.

- Vi vil have kundernes indflydelse tilbage i selskabet, og det har vi tænkt os at gøre opmærksom på ved at stå med skilte, så ledelsen kan se, at vi er der, siger Søren Lykke.

Nykredit-top slipper for bidragsforhøjelser

Ekstra Bladet har de seneste dage beskrevet, hvor besværligt eksterne kandidater har haft det op til valget.

I hvert fald har kandidaterne fra den kritiske forening Consum gang på gang oplevet, at sekretariatet i Foreningen Nykredit har afvist fuldmagter fra fuldgyldige medlemmer.

- Jeg tror såmænd ikke, at det er svindel. Jeg tror, at det er sjusk. Men tilsammen er det jo alvorlige fejl, hvis det lige er de stemmer, der kan tippe det hele. Så det er bare ikke i orden, har Jens Vesterbæk, formand for Consum, tidligere sagt til Ekstra Bladet.

Demonstrationen starter klokken 18.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Kristendemokraterne ligner efterhånden en abort

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

LIGE NU

Udforsk Ekstra Bladet+