Annonce:
Annonce:

Nu ruller OW Bunker-fyringerne

Flere ansatte i OW Bunker er nu fyret efter flere ugers uvished

Ifølge Kate Ziegler, formand i HK Handel Nordjylland vil en håndfuld af deres medlemmer bliver tilbudt at arbejde for kuratellet. (Foto: Ernst van Norde)
Annonce:
Følg Samfund

Ved du noget om sagen - kontakt os

Efter 14. dage i uvished har flere medarbejdere i det kollapsede OW Bunker nu modtaget deres opsigelse.

Kuratorerne i et konkursbo kan holde på medarbejderne i op 14. dage, hvis de skønner, at det kollapsede selskab eksempelvis kan sælges videre, og medarbejderne derved kan beholde deres arbejde.

OW Bunker: Småsparere taber 300 millioner kroner

Kuratorerne i OW Bunker har valgt at bruge hele perioden, men nu ser det ud til, at der er en afklaring for en del af medarbejderne, der indtil nu har været suspenderet.

Det Faglige Hus har således været i kontakt med medlemmer, der i dag har modtaget deres opsigelse med posten.

- De medlemmer, jeg har været i kontakt med, er opsagt og fritstillet, siger Mette Dahl, faglig konsulent, Det Faglige Hus.

Nordea før OW Bunker-forlis: Køb!

Annonce:

Nogle af medarbejderne i OW Bunker vil formentlig blive tilbudt at arbejde kurator noget tid endnu for at hjælpe med oprydningen efter det overraskende kollaps, der ramte dansk erhvervsliv for få uger siden.

HK Handel Nordjylland beretter, at en håndfuld af deres medlemmer bliver tilbudt at arbejde for kuratellet.

- Vi er nu i gang med at sikre os, at der bliver stillet bankgaranti for deres løn, ellers bliver vi nødt til at trække dem ud, siger Kate Ziegler, formand for HK Handel Nordjylland.

Omkring 25-40 af medlemmerne i HK Handel Nordjylland er formentlig blevet opsagt i dag.

- De skulle gerne have modtaget deres opsigelse og fritstilling, som anbefalet post i dag, siger Kate Ziegler.

Kurator Pernille Bigaard har tidligere fortalt Ekstra Bladet, at man vil sælge selskabets tre lejligheder og en BMW for at få penge til at finansiere lønnen.

- Der var ikke nogen penge at betale dem med, og derfor er lejlighederne gode, ligesom bilen, fordi det alt sammen kan omsættes nu og dermed bruges til at betale medarbejderne med, sagde kuratoren til Ekstra Bladet onsdag.


(Foto: Ernst van Norde)

Annonce:

De ansatte behøver dog ikke nødvendigvis vente længe for at få et nyt arbejde. På sidelinjen står OW Bunker-konkurrenten Nordic Marine Oil klar til at ansætte nogle af de fyrede.

- Vi har en forventning om at ansætte en eller to på den korte bane.

- Jeg går ud fra, at de holder fast i en halv snes stykker derovre, og som skal sidde og køre det videre. Resten, går jeg ud fra bliver fritstillet, siger Steen Møller, adm. direktør i Nordic Marine Oil.

Han forsøger at få kontakt med kurator for at høre, hvad der er muligheder på den længere bane.

- Jeg har skrevet til dem begge, men vi har endnu ikke hørt fra dem, siger Steen Møller.

Ekstra Bladet arbejder på at få en kommentar fra kurator.

Ved du noget om sagen - kontakt os

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Gå nu hjem, Thorkild
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: