Nu siger den norske kirke ja til homovielser

Men præster kan stadig nægte

(Foto: Coloubox)
(Foto: Coloubox)

- Dette er en historisk og glædens dag for bøsser, lesbiske, transseksuelle og biseksuelle.

Det siger lederen af Kirkerådet, Kristin Gunnleiksrud Raaum til VG, efter at et flertal i den norske kirkes øverste organ har stemt for at lade homoseksuelle gifte sig i guds hus.

Der blev dermed sat punktum for en årelang kamp for homoseksuelles ret til kirkevielser.

Præster kan dog stadig nægte at vie homoseksuelle:

- Ja, det kan de selvfølgelig gøre af samvittighedsgrunde, siger Kristin Gunnleiksrud Raaum, som repræsenterer Åpen Folkekirke, som arbejder for en kirke, der fremmer menneskeværd og modarbejder diskrimination.

Leder af Oslo bispedømmeråd og leder af Åpen Folkekirke, Gard Sandaker-Nielsen, kalder det en stor dag for folkekirken:

- Det er stort for folkekirken, at vi sætter en stopper for at lukke nogen ude. Det har været forfærdeligt, men nu er det slut med det, og det er en stor dag, siger Sandaker-Nielsen til VG.

5 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere