Annonce:
Annonce:

Nu skal 350.000 passagerer hos DSB lide igen

Banedanmark forlænger igen sporarbejde, fordi gamle rør og ledninger dukker op under gravearbejdet. Hele ugen kører der færre og proppede S-tog

DSB´s store depot for S-tog ligger ved Dybbølsbro Station, men adgangen til depotet bliver spærret hele ugen, så DSB må køre med langt færre S-tog. Foto: Jens Dresling/Polfoto.
DSB´s store depot for S-tog ligger ved Dybbølsbro Station, men adgangen til depotet bliver spærret hele ugen, så DSB må køre med langt færre S-tog. Foto: Jens Dresling/Polfoto.
Annonce:
Følg Samfund

Først 'slap' passagererne på S-togene i hovedstadsområdet med et døgns forsinkelse af et sporarbejde mellem Valby Station og Københavns Hovedbanegård.

Men nu er Banedanmark stødt på nye problemer, så DSB ikke kan køre en normal drift af S-togene. Resten af ugen bliver der bøvl, aflysninger og proppede S-tog, men Banedanmark håber at arbejdet er færdig på fredag.

Adgangen til DSB´s depot ved Dybbølsbro Station er spærret, mens et digitalt styret sporskifte udskiftes, og når DSB ikke kan køre S-tog ind på depotet, så kan statsbanerne ikke køre normal drift på S-togene.

Annonce:

- Vi beklager meget de problemer, det giver for passagerne og vi arbejder på fuldt tryk og er fortrøstningsfulde med at blive færdig til på fredag, så der derefter kan køres normal drift, siger Jens Ole Kaslund, projektdirektør i Banedanmark.

350.000 berøres
Ifølge DSB er der på en hverdag 350.000 rejsende på S-togene.

Søndag beklagede Banedanmark, at sporarbejdet blev forsinket med et døgn, så passagererne på S-togene måtte væbne sig med tålmodighed hele mandagen og frem til tirsdag morgen.

Men i dag meldte Banedanmark så ud om nye problemer, fordi sporarbejdet ved depotet Dybbølsbro ikke bliver færdigt.

- Der er tale om, at når vi har gravet i jorden under skinnerne, har vi opdaget kloakrør, vandrør og ledninger, som vi ikke kendte til og som er gravet ned for mange år siden. Vi vidste, at der var en risiko, men vi havde ikke forestillet os, at det var i det omfang, vi mødte, siger Jens Ole Kaslund i en pressemeddelelse.

Annonce:

- Der har ikke været nogen dokumentation for mange af ledningerne og rørene i nogle registre og det har givet store udfordringer for vores gravearbejde. Blandt andet blev et vandrør skåret over. Det har konkret betydet, at i stedet for at bruge en stor bulldozer, så har vi skullet bruge små gravkøer. Det har forsinket arbejdet væsentligt, siger projektdirektøren.

Banedanmark siger, at arbejdet dermed tager længere end forventet, og det betyder, at der skal arbejdes resten af ugen. Konsekvensen er, at indgangen til depotet ved Dybbølsbros Station er spærret - og det giver udfordringer for, hvor mange S-tog DSB kan tage i brug. Derfor er driften påvirket foreløbig frem til fredag aften.

Så var der togbusser igen
Fra i onsdags og til søndag var der - igen - ingen S-tog mellem Gentofte og Hillerød og togene var - igen - erstattet af togbusser, fordi Banedanmark arbejdede videre med det skandaleramte nye signalsystem CBTC, der er flere år forsinket og foreløbig har sprængt budgettet med fire milliarder kr.

I løbet af de fem dage skulle der ske en 'afsluttende integration' af S-banens nye signalsystem på Hillerød Station, hvorefter S-togene på Nordbanen skulle køre normalt.

Annonce:

Altså bortset fra, at der stadig vil være forlænget rejsetid på strækningen, fordi S-togene ikke kan bremse normalt med de nye signaler. Og at der stadig vil være et ekstra stop på Jægersborg Station for de gennemkørende tog på linje E, når lokoførerne skal skifte mellem det gamle og det nye signalsystem.

Ifølge Banedanmarks pressevagt forløb projektet efter planen hen over Kristi Himmelfarts-ferien, men passagererne på Hillerød-banen nåede dog ikke at opdage den 'normale' drift mandag, fordi S-togene blev ramt af driftsforstyrrelser på grund af sporarbejdet Valby-København H.

Sådan kører S-togene resten af ugen
Resten af ugen til og med fredag 2. juni kører S-togene sådan:

Linjerne Bx, E og H er aflyst!

Linje A kører Køge - Farum i 10 min drift i dagtimerne (ca. k. 06.00 - 20.00 ) derefter i 20 min drift

Linje B kører Høje Taastrup - Hillerød i 10 min drift i dagtimerne (ca. kl. 06.00 - 20.00 ) derefter i 20 min drift

Linje C kører Frederikssund - Klampenborg i 10 min drift i dagtimerne (ca. kl. 06.00 - 20.00 ) derefter i 20 min drift

Linje A, B og C standser på alle stationer.

Linje F kører normal 5 min drift i dagtimerne og normal 10 min drift i aften timerne.

DSB indsætter de overskydende vogne på de øvrige linjer, men pladsen kommer under alle omstændigheder til at være trang, fordi der kører færre S-tog end normalt - og der må forventes forlænget rejsetid, siger DSB.

Du gør klogt i at følge med på rejseplanen.dk, som DSB vil sørge for er opdateret.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Så er hun alligevel dansker
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

Bagholdet

Annonce:
Annonce: