Nu skal det koste at holde parkeret ved strande

Naturstyrelsen vil indføre betaling for parkering ved 19 strande og naturområder

Vil du besøge nogle af landets mest populære strande til sommer i bil, kommer det til at koste dig penge. (Foto: René Schütze)
Vil du besøge nogle af landets mest populære strande til sommer i bil, kommer det til at koste dig penge. (Foto: René Schütze)
Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Selv om sommeren er langt væk, kan man sagtens drømme sig væk og glæde sig til at komme på stranden i det danske sommervejr.

Men for dem, som vil gøre det i bil, skal man i 2015 have pungen op, hvis man besøger nogle af de mest populære strande rundt om i landet.

Naturstyrelsen vil således indføre betaling for parkering ved 19 af de mest besøgte strande og naturområder.

Her forventer de at kunne score minimum fem millioner kroner, så de kan skaffe ekstra indtægter til blandt andet at drive toiletter og fjerne affald.

2014 har været rekord varm. Nu melder DMI, at vi sigter mod det varmeste år nogensinde målt (Foto: Polfoto) Samfund - 1. dec. 2014 - kl. 18:50 2014 slår alle varmerekorder

- Vi vil gerne kunne opretholde det høje niveau, som der er, og med den trængte økonomi, har vi valgt at gøre det sådan. Flere undersøgelser viser for eksempel, at befolkningen efterspørger gode toiletforhold, så det vil vi investere i, siger vicedirektør i Naturstyrelsen, Peter Ilsøe til Ekstra Bladet.

Se også: Må du parkere en campingvogn i din have?

- Men hvorfor går I ud med nyheden i december måned?

- Vi har valgt at fortælle om det nu, fordi vi skal have det i udbud og gerne vil informere så mange som muligt om det, inden det starter.

- Hvor meget kommer det til at koste?

- Det ved vi ikke endnu. Vi skal først have det i udbud, og det skal selvfølgelig heller ikke være et beløb, som skræmmer mange væk. Det skal også afspejle et lokalt markedsniveau. Men for eksempel koster det 35 kroner om dagen at holde ved Møns Klint, siger han. 

Se også: Ville jo ikke snyde: Håbede P-vagten ku' læse sedlen

Til dem som ikke gider at betale for parkeringen, fortæller Peter Ilsøe, at der stadig vil være gratis parkering i nærheden, omend det er noget længere væk. 

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere