Nu skal Marie-Louise testes igen

Marie-Louise Kleszewski vil testes igen, fordi hun mangler afklaring på sin corona-historie

Hør Marie-Louise fortælle sin corona-historie til Ekstra Bladet her. Video: Per Rasmussen

Vi undersøger

Marie-Louise er testet positiv for coronavirus to gange. Men har hun haft virusen to gange? Eller hvad er forklaringen? Ekstra Bladet hjælper den kommende tid Marie-Louise med at undersøge sagen.

Kan man blive testet positiv for coronavirus tre gange på fem måneder? Eller kan man have corona i månedsvis?

De spørgsmål stiller 41-årige Marie-Louise Kleszewski sig selv, efter Ekstra Bladet mandag kunne fortælle, at hun er det første tilfælde i Danmark, der kan fremvise to positive coronaprøver med flere måneders mellemrum.

Marie-Louise Kleszewski er forundret over, at hun to gange med flere måneders mellemrum er testet positiv for corona. Foto: Per Rasmussen Samfund - 31. aug. 2020 - kl. 18:02 Marie-Louise testet positiv for coronavirus to gange

Men det er ikke sikkert, at hun har været smittet i to omgange. Flere eksperter påpeger nemlig over for Ekstra Bladet, at der kan ligge andre forklaringer bag de positive test.

Sagen i egen hånd
Statens Serum Institut har endnu ikke ønsket at undersøge Marie-Louise Kleszewskis positive coronaprøver trods gentagne henvendelser fra Ekstra Bladet.

Derfor vil den 41-årige sygeplejerske fra Nykøbing tage sagen i egen hånd og undersøge, om en ny test kan gøre hende klogere.

- Nu har jeg besluttet mig at blive testet igen, fortæller hun til Ekstra Bladet.

Boner den ud som positiv, vil det været yderst overraskende, uddyber hun. Hvis den til gengæld er negativ, gør det hende mere sikker på, at hun har været smittet to gange med virussen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

I juli blev Marie-Louise Kleszewski senest testet positiv for coronavirus. Privatfoto
I juli blev Marie-Louise Kleszewski senest testet positiv for coronavirus. Privatfoto

Kan være samme virus
Christian Wejse, som er afdelingslæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital og lektor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, fortæller til Ekstra Bladet, at det kan være samme virus, som Marie-Louise Kleszewski har været smittet med.

- Det er en lang periode med samme virus. Vi har dog set rapporter fra Sydkorea og Japan, hvor nogle fik konstateret positive test med flere måneders mellemrum. Jeg tolker det, som om man kan have virus i svælget i lang tid, og hvis man så får en anden luftvejsinfektion, aktiverer man virus igen.

- Det er altså en rest fra virussens RNA (genetiske materiale, red.), som er i kroppen i lang tid og derfor slår ud på testen, fordi de er meget følsomme.

Ekstra Bladet forsøger at få Statens Serum Institut til at undersøge Marie-Louise Kleszewskis coronatest.

Læs tre førende eksperters forklaringer på Marie-Louises coronahistorie herunder.

Marie-Louise KLeszewski undrer sig over, om hun kan have haft coronavirus to gange. Foto: Per Rasmussen Samfund - 31. aug. 2020 - kl. 19:59 Marie-Louise testet positiv to gange: Tre forklaringer

28 kommentarer
Vis kommentarer