Nu skal svenske patienter betale for at få en ambulance

Fra i dag skal borgerne i den svenske Region Uppsala betale 150 kroner, når en ambulance bliver tilkaldt

Fra i dag skal svenske borgere betale 150 kroner for at få en ambulance. Foto: Mikkel Berg Pedersen
Fra i dag skal svenske borgere betale 150 kroner for at få en ambulance. Foto: Mikkel Berg Pedersen

I Sverige skal borgerne i Region Uppsala fra første januar betale 150 kroner, når de tilkalder en ambulance.

Det skriver beredskabsinfo.dk.

Foruden gebyret på 150 kroner, skal borgerne betale mellem 250 og 420 kroner, hvis de skal transporteres til en af regionens skadestuer.

Det nye gebyr skal betales af patienten selv, også selv om ambulancen er tilkaldt af en anden.

Gebyret skal dog kun betales, hvis der er behov for behandling. Det betyder, at hvis en forbipasserende finder en svært beruset person på gaden og tilkalder en ambulance, så skal den berusede selv betale gebyret på 150 kroner.

Hvis personalet i ambulancen vurderer, at der ikke er noget behov for behandling, slipper personen dog for at betale.

Er patienten fra en anden region, så sender Region Uppsala regningen til denne region.

Gebyret på 250 til 420 kroner for en tur på skadestuen er ikke noget nyt i Region Upssala, men med det nye gebyr på 150 kroner, vil en tur på skadestuen nu samlet kunne koste patienten op til 570 kroner.

Region Uppsala har cirka 300.000 indbyggere.

Patienter over 85 år skal ikke betale gebyrer.

516 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere