Nu sker det: Branson klar til at sende turister i rummet

Den verdenskendte rigmand og entreprenør Richard Branson er parat til at sende turister en tur i rummet lige om lidt

Richard Branson vil også selv ud i rummet. Foto: AP
Richard Branson vil også selv ud i rummet. Foto: AP

Nu kan du endelig se frem til at komme mod det uendelige univers og få en tur i rummet.

- Vi er i rummet om et par uger. Ikke måneder, fortæller Virgin Galatics-grundlæggeren, Sir Richard Branson til CNBC News. Selv forventer han at tage en tur derud om et par måneder.

Derefter er hans skyskrabende rejseselskab klar til at sende turister afsted.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

 

Se også: Fra Rolls-Royces til tur i rummet: Vanvittigt pakketilbud med lejlighed til halv milliard

Stor konkurrence
Den britiske milliardær er i et moderne rumkapløb mod den canadisk-amerikanske iværksætter Elon Musk, der har grundlagt Tesla og hans rumselskab, SpaceX.

Branson grundlagde Virgin Galatics tilbage i 2004, hvor målet var at få turister i rummet i 2009. Men adskillelige forsinkelser har gjort, at rumfartselskabet først nu er klar til at bryde gennem stratosfæren med passagerer.

Selskabet har tidligere i år gennemført supersoniske prøveflyvninger, og 67-årige Branson har tidligere fortalt, at han modtager astronaut-træning, så han er helt klar til vægtløsheden.

Udover Musk og Branson arbejder Amazon-grundlæggeren, Jeff Bezos, også på at få folk i rummet med selskabet Blue Origin. Ifølge planen er de klar til at sende en bemandet mission afsted i 2019.

Han har dog ikke fortalt, hvorvidt der var tale om trænede astronauter eller 'almindelige' rumturister.

Skyhøj pris
Vil du med Branson ud på rumrejsen, skal du dog have den helt store tegnedreng frem.

Et sæde i rumfartøjet koster nemlig intet mindre end svimlende 1.600.000 kroner. Men milliardæren selv håber, at prisen i fremtiden bliver mere spiselig.

Ultimativt håber han, at prisen en dag vil ende på omkring 300.000 kroner.

Se også: Ingen ville røre virksomheden: Nu køber Amazon den for et milliardbeløb

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen