Nu starter forhandlingerne igen: - Står ikke i døren og spærrer

Tirsdag blev der igen, igen, igen taget hul på forhandlingerne i Forligsen, men ifølge chefforhandler for de statsansatte er der stadig intet perspektiv på det statslige område

Flemming Vinther er klar til at spænde løbeskoene, hvis der kommer en åbning for en fælles løsning. Video: Mogens Flindt
Følg Samfund

Topforhandlerne fra både staten, kommunerne og regionerne har netop igen sat sig ved bordet til forhandlinger i forligsinstitutionen.

De tre lejre har indgået en musketéraftale, der betyder, at der skal foreligge aftaler for de største knaster på samtlige tre områder, før man vil erklære sig enige og en aftale er i hus.

Og nu tager de en ny omgang.

Tirsdag fangede Ekstra Bladet chefforhandler for de statsansatte, Flemming Vinther, der stadig er skeptisk.

- Vi møder op, fordi forligsmanden har sagt, at vi skal møde op. Vi er til stede i dag, men som jeg har forstået det, er det det kommunale og regionale i dag.

- Vores standpunkt er stadig, at der ikke er noget perspektiv i at fortsætte forhandlingerne på det statslige område, siger Flemming Vinther foran Forligsen.

- Hvis der kommer et sammenbrud på statens område, kan man så indgå forlig på de andre områder?

- Teknisk set er det separate borde, så lad os nu tage dagen som den kommer. Hvis det lykkes nogen at lave forlig på regioner og kommuner, er det ikke sådan, at jeg har sarte følelser, og hvis det kan puffe til fastlåstheden på statens område, står jeg ikke i døren og spærrer.

- Vi er her for at lave en løsning for alle. Hvordan vi finder frem til det, er jeg ikke så optaget af, siger Flemming Vinther til Ekstra Bladet.

Den største og afgørende knast for at holde aftalen og få løst konflikten mellem staten og de ansatte er kravet om at få indskrevet retten til betalt frokost i overenskomsten.

Alle forhandlerne har tavshedspligt, men der foregår masser af spin, læk og stratetisk tale via medierne i kommunikationen mellem forhandlerne og deres bagland.

Ekspert: Derfor blev det afbrudt
Da forhandlingerne på statens område blev afbrudt i går og forligsmanden sendte forhandlerne hjem på en pause, sagde parterne Sophie Løhde og Flemming VInter begge, at der endnu ikke var opnået om det vigtige punkt om frokostaftalen.

Men det er ikke ensbetydende med, at det hele er ved at krakelere.

- Selvom det ikke lige ser sådan ud, kan afbrydelsen også godt tyde på, at de faktisk har nærmest sig hinanden, siger arbejdsmarkedsforsker og professor ved Roskilde Universitet Bent Greve til Ekstra Bladet.

- Uanset om man tager hvert område for sig - og kommer til enighed på ét af områderne, så vil man ikke lave et forlig, før man på alle områder har en samlet aftale på samtlige punkter. De kan godt have nærmet sig en aftale om betalt frokost, men den er afhængig af, at de også får landet alle de andre krav, før de kan melde noget som helst ud, siger Bent Greve.

Bent Greve understreger, at han ikke kan vide det med sikkerhed, men at det kan være en fortolkning af, hvorfor parterne 'allerede' gik hjem efter blot fem timers forhandling, uden forligsmanden meddelte, at nu stoppede forhandlingerne helt.

- Når forligsmanden ikke trækker det våben, kan det være et tegn på, at der er bevægelser og tilnærmelser i processen. Hvis der ikke var sket en bevægelse, tror jeg forligsmanden havde stoppet forhandlingerne helt.

Artiklen fortsætter under billedet

Michael Ziegler kan godt lave en aftale med Sophie Løhde, fastslår han tirsdag formiddag. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Michael Ziegler kan godt lave en aftale med Sophie Løhde, fastslår han tirsdag formiddag. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

- Men de er nødt til at afbryde, fordi der stadig er vigtige ting som lønnens fordeling og lærernes arbejdstid der skal løses, før man kan melde noget ud, vurderer Bent Greve.

Også Mikkel Mailand, der er arbejdsmarkedsforsker på Københavns Universitet, mener, at det kan være et signal eller 'skjult' kommunikation, at parterne afbrød forhandlingerne.

- Det kan handle om at klæde sit bagland på til at forstå, at det kan gå galt - men det kan også være en måde at lægge pres på modparten og sige, at nu må I altså lige begynde at rykke på jeres position. Men hvis de ikke mener, det har flyttet sig i dag, så er det selvfølgelig både frustrerende og bekymrende, siger han og vurderer, at når man indkalder alle tre parter i morgen, så er det fordi, der stadig er perspektiv.

- Der er stadig så mange store spørgsmål tilbage, at der er mulighed for at kombinere dem på nye måder, der kan prøves, inden man for alvor siger stop. Der er tid endnu, siger Mikkel Mailand.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hvis Herlufsholm var en muslimsk friskole ...

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind